Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vil undgå hamstring: Nu kommer der begrænsning på køb af Tinka-nissehuer

Af Emil Kjær Jørgensen
PR-foto
PR-foto

For en måned siden meldte Salling Group, at der ikke var nogen fare for, at butikkerne ville løbe tør for den populære Tinka-nissehue i år.

Men noget tyder på, at der igen bliver rift om de famøse huer, der før har fået bedsteforældre, forældre og alt derimellem til at gå i panik.

Næsten halvdelen er solgt

Salling Group skriver i en pressemeddelelse, at der nu kommer begrænsning på max fire huer på. køb.

Der er nemlig allerede solgt 100.000 af de i alt 210.000 nissehuer.

“Vi har købt historisk mange Tinka-nissehuer. Så vi er positivt overraskede over den overvældende efterspørgsel, men det går fortsat hurtigt.

Derfor sætter vi også en begrænsning på max fire huer, så vi sikrer, at huerne ender på toppen af de små,” siger indkøbsdirektør i Salling Group, Henrik Schmidt og fortsætter:

“Det var vores overbevisning, at 210.000 nissehuer til landets børn ville være rigeligt, men vi må tilstå at have undervurderet efterspørgslen.”

Føtex, Bilka og BR har Tinka-nissehuer på hylderne. 

Salget af nissehuer ophører, når den sidste er solgt, lyder det fra Salling Group.

Del artikel

Andre læser også