Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kendt for vilde burgere: Populær kæde kommer til Aarhus

Af Jonathan Sten Drivsholm
Burger Anarchy's brunsvigerburger.
Burger Anarchy's brunsvigerburger.

De har blæst odenseanerne bagover – og nu håber de at tage Aarhus med storm.

Burger Anarchy, der er kendt for deres populære street food-boder i Odense og Esbjerg, åbner nemlig en ny burgerbar i Aarhus.

Det skriver kæden på sociale medier, hvor der ikke bliver lagt skjul på det tårnhøje ambitionsniveau.

“Endelig kan vi løfte sløret for det, vi går og arbejder på. Vi åbner i nye, flotte lokaler i Nicolinehus på Aarhus Ø, og vi glæder os for vildt!

Vi bliver en del af en ny, spændende markedshal, hvor vi skal levere Aarhus’ bedste burgere,” lyder det fra Burger Anarchy.

Har vundet flere priser

Burger Anarchy er kendt for at lave gourmetburgere af kvalitetsråvarer – helt fra bunden.

På menuen i Odense finder du i øjeblikket deres Cheesburger, ‘The Beast’, Spicy Fried Chicken-burger og ‘Truffle’.

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af Markedshallen Nicolinehus (@markedshallen.nicolinehus)

Sidstnævnte består af ‘velfærdsbøf’, trøffelmayo, svampe a la creme, kartoffelchips, karameliserede løg og salat i en briochebolle.

Tidligere har Burger Anarchy bl.a. gjort sig bemærket med noget så vanvittigt som en brunsvigerburger – den kan du læse mere om her

Burgerkæden er i øvrigt tidligere blevet anerkendt ved flere prisuddelinger.

Bl.a. har Gastromand kåret Burger Anarchy’s Ted-burger som landets bedste festivalburger, ligesom Fyens.dk har kåret burgerbaren til Odenses bedste takeawaysted.

I 2020 modtog kæden desuden en nominering til prisen som Danmarks bedste burger.

Nu er Burger Anarchy altså tilføjet listen over populære spisesteder, der åbner i Markedshallen Nicolinehus.

I forvejen er det annonceret, at bl.a. Yi•East, Melværk og Samsø Madnedskeri åbner i de nye lokaler.

Del artikel

Andre læser også