Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Genialt samarbejde: Nu leverer Wolt produkter fra Søstrene Grene i Aarhus

Af Freja Dumont

Da Søstrene Grene åbnede sin første butik i 1973 var det i Smilets by, og i 2021 kunne verdens største Søstrene Grene -butik også slå dørene op på Sankt Clemens Torv i Aarhus.

Som noget helt nyt kan aarhusianerne nu glæde sig over, at de fra i dag kan få leveret mere end 400 produkter fra Søstrene Grene lige til døren. Og endda på under en time!

Den populære Aarhus-virksomhed har nemlig indgået et samarbejde med Wolt som betyder, at beboere i Aarhus kan nyde godt af at få leveret alt fra perler og penselsæt til skåle, servietter og stagelys fra Søstrene Grene fra butikken på Sankt Clemens Torv direkte til døren kort efter bestilling.

Genialt samarbejde: Nu leverer Wolt produkter fra Søstrene Grene i Aarhus

”Vi stræber altid efter at tilbyde vores kunder vidunderlige oplevelser, og dette samarbejde er en mulighed for at skabe endnu mere bekvemmelighed for Søstrene Grenes kunder,” fortæller CEO og medejer af Søstrene Grene, Mikkel Grene, i en pressemeddelelse.

”Det gør vi i forvejen ved at være bredt repræsenteret i Danmark, samt ved at have en webshop med base ved Aarhus. Nu får vi så også muligheden for at løse kundernes øjeblikkelige behov, hvor vi tilbyder produkterne, og Wolt kan levere inden for en time.”

På Wolt vil du fremover kunne putte intet mindre end 400 forskellige produkter fra den populære livsstilskæde i kurven, og selvom Mikkel Grene understreger, at samarbejdet blot er en test, er det dog også noget, som virksomheden senere hen håber at kunne udbrede til flere byer i både Danmark og udland.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.