Find andre veje: Nu lukkes afkørsel ved Aarhus
Djurslandsmotorvejen skal udvides under Høgemosevej, og derfor ser Vejdirektoratet sig nødsaget til at lukke frakørsel <19b> Søften i flere måneder.
Trafikanter fra Skejby og Djursland må derfor finde andre veje, indtil afkørslen genåbner i foråret.
Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.
Udvidelsen af Djurslandsmotorvejen nær E45 sker for at sikre mindre kø og en bedre sammenfletning mellem de to motorveje.
Her spærres afkørslen
Frakørsel <19b> ved Søften vil være spærret fra mandag den 6. januar og helt frem til april.
Spærringen får konsekvenser for de mange trafikanter, som dagligt benytter afkørslen for at komme mod Søften og Hinnerup.
Kommer du længere ude fra Djurslandsmotorvejen, skal du i stedet benytte frakørslen inden <19a> Lisbjerg og køre via Klokhøjen og Lisbjerg Parkvej.
Kommer du derimod fra Skejby, kan du tage frakørslen mod Søften og Hinnerup inden Søftenvej fletter sammen med Djurslandsmotorvejen.
Læs også: Markant ændring: Nu skal dele af Bispetorvet fjernes Skilter med spærringen
Frakørsel <19b> er sidste mulighed for at køre fra, inden man rammer E45 Østjyske Motorvej.
Der vil være skiltet med spærringen før <19a> Lisbjerg på Djurslandsmotorvejen, meddeler Vejdirektoratet.
Fra Skejby er der et permanent skilt mod Hinnerup på Søftenvej, og der vil derfor ikke være skiltet med spærringen af frakørsel <19b> før selve frakørslen.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som vejarbejdet kommer til at give trafikanterne.
Læs mere om udvidelsen af E45 og hold dig opdateret på de trafikale gener, mens der bygges, på trafikinfo.dk