Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Lukker snart: Nu skal aarhusiansk Netto tømmes

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto. Storcenter Nord
Foto. Storcenter Nord

Handler du i Netto på Finlandsgade, skal du snart se dig om efter en anden dagligvarebutik.

I hvert fald i en periode.

Netto i Storcenter Nord lukker nemlig midlertidigt fra weekenden, og derfor er der lige nu mulighed for at købe dagligvarer til usædvanligt gode priser.

Det oplyser storcenteret på Facebook:

“Butikken skal tømmes, så din lokale Netto i Nord har ekstra gode tilbud. Alt skal væk.”

Stor åbningsfest i vente

Du skal kigge forbi inden på lørdag kl. 18.00, hvis du skal gøre dig et kup.

Det er nemlig her Netto lukker, så butikken kan blive renoveret.

Af samme årsag vil det ikke længere være muligt at benytte storcenterets indgang ved butikken fra Finlandsgade – indgangen lukker søndag aften.

Storcenter Nord henviser i stedet til indgangen ved foyeren.

Vi skal dog ikke vente mere end godt og vel halvanden måned, før storcenterets Netto slår dørene op igen.

“Netto åbner igen med en stor åbningsfest d. 21. marts – det skal vi nok fortælle mere om, når vi kommer tættere på,” lyder det afsluttende fra Storcenter Nord.

Del artikel

Andre læser også