Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nyt tiltag: Nu tager PostNord et billede af din pakke ved levering

Af Freja Dumont
PR Foto.
PR Foto.

Er du en af dem, der har siddet spændt og ventet derhjemme på at modtage en pakke – for lige pludselig at modtage en besked om, at posten ikke har kunnet aflevere pakken, fordi du ikke var hjemme?

Nu kan den frustration måske være fortid.

For PostNord er klar med et nyt tiltag, der skal komme problemet til livs.

Tiltag er allerede søsat

Fra 30. marts modtager du nu et billede i PostNord appen, hvis du ikke er hjemme, når en pakke bliver forsøgt leveret på din adresse.

Det nye tiltag er landsdækkende, og gælder alle hjemmeleveringer. Det skriver PostNord i en pressemeddelelse.

Siden start marts har pakkemodtagere i hele landet, der er tilmeldt PostNords fleksible leveringsløsninger Modtagerflex og Flexchange, modtaget et billede af deres pakker i PostNord appen, når de er afleveret på adressen.

Et initiativ der er blevet taget rigtig godt imod, og som derfor nu udvides til også at gælde forsøg på hjemmelevering. 

“Vi leverer i år omkring 75 mio. pakker og selvom de faktiske sager, hvor et bud ikke ringer på, er forsvindende få, så lever fortællingen desværre endnu. Derfor skal vores bude fra i dag tage et billede af pakke og pakkemodtagerens indgangsparti for at dokumentere, at vi har været forbi og forsøgt at træffe modtageren hjemme.

Det gør vi for atsikre større gennemsigtighed og på den måde gøre oplevelsen af at modtage pakker med os endnu bedre,” siger Stine Sander, Pakke- og Kommunikationsdirektør i PostNord Danmark.

Sådan fungerer den nye ordning

Tiltaget udrulles nationalt torsdag d. 30 marts og betyder, at PostNords pakkebude skal dokumentere, når de har forsøgt at levere en pakke. Det gøres ved at pakkebuddet tager et billede af pakke og pakkemodtagerens indgangsparti, hvis der ikke træffes nogen på adressen.

Pakkebuddet tager billeder af alle pakker, der er forsøgt leveret, men det er kun pakkemodtagere der er MitID-valideret i PostNord appen der har adgang til billederne. Efter leveringsforsøget vil pakken efterfølgende blive afleveret på nærmeste udleveringssted, som det også hidtil har været proceduren.

I PostNord appen finder du alle informationer, du som modtager eller afsender af en pakke har brug for. Du kan bl.a. følge din pakkes rejse, købe porto og tilmelde dig Modtagerflex. PostNord appen kan downloades i App Store eller på Google Play.

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien