Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Strækker sig over 10 km: Nu starter omfattende vejarbejde på motorvejen

Af Jonathan Sten Drivsholm
Arkivfoto: Arkil // Vejdirektoratet
Arkivfoto: Arkil // Vejdirektoratet

Vejdirektoratet tager nu første spadestik til den egentlige udvidelse af E45 Østjyske Motorvej.

I dag – mandag den 27. november – påbegyndes arbejdet på strækningen mellem <49> Aarhus S og motorvejskryds Aarhus Syd, hvor de ekstra spor kobles på den tidligere udvidelse af motorvejen.

Det oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

”Trafikanterne har indtil nu oplevet drypvise vejarbejder, imens vi blandt andet har forstærket midterrabatten og sat gang i arbejdet med at udvide de mange broer langs E45.

Nu samler vi flere vejarbejdere, så der kommer et 10 kilometer langt vejarbejde, hvor hastigheden er sat ned til 80 km/t hele vejen. Så jeg håber, at trafikanterne kan finde tålmodigheden frem og vise hensyn, når de kører på strækningen,” udtaler projektchef Robin Højen Madsen.

Flyttes ind mod midten

I alt skal 16 kilometer motorvej udvides omkring Aarhus frem mod 2027. Vejdirektoratet har dog valgt at dele arbejdet op i flere etaper fra syd til nord.

Udvidelsen af motorvejen foregår ved, at trafikken flyttes ind mod midten i to smalle spor og nødsporene inddrages, imens der arbejdes i hver side.

Når udvidelsen er færdig i siderne og midten, flyttes al trafikken skiftevis over i den ene side af vejen, imens der lægges asfalt på den modsatte side.

Strækker sig over 10 km: Nu starter omfattende vejarbejde på motorvejen
Grafik: Vejdirektoratet

Til slut bliver der malet striber og opsat støjskærme, hvorefter alle spor kan tages i brug.

Sådan påvirkes trafikken

Mandag den 27. november starter arbejdet i sydgående retning mellem <49> Aarhus S og motorvejskryds Aarhus Syd og får følgende konsekvenser for trafikanterne frem mod udgangen 2025:

  • Hastighedsgrænse på 80 km/t
  • Smallere spor
  • Inddragelse af nødspor

I løbet af 2024 begynder arbejdet med udvidelsen i de nordgående spor.

Vejdirektoratet forventer ikke, at vejarbejdet giver anledning til de store gener for trafikanterne i myldretiden, men rejsetiden på de 10 kilometer vil forlænges med cirka 3 minutter.

Strækker sig over 10 km: Nu starter omfattende vejarbejde på motorvejen
E45 mellem <49> Aarhus S og motorvejskryds Aarhus Syd. Foto: Vejdirektoratet

Vejdirektoratet opfordrer bilisterne til at vise hensyn og holde afstand ved vejarbejder.

Der er mere at holde øje med, når vejen ikke er, som den plejer – og det gælder også, selvom vejarbejderne er gået hjem.  

Læs mere om udvidelsen af E45 her og hold dig opdateret på de trafikale gener på trafikinfo.dk

Del artikel

Andre læser også