Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Netop afsløret: Ny AGF-trøje hylder Aarhus

Af Pernille Søborg
Foto: AGF
Foto: AGF

Kom så de hviie…

Eller på udebane nok nærmere: “Kom så de blå“. 

Aarhus Rådhus, Agnete og Havmanden, Spanien, Ringgadebroen og Aarhus Universitet vil i denne sæson kunne ses på diverse fodboldstadions i Danmark.

Det sker, når AGFs fodboldhold spiller i klubbens nye udebanedragt.

Lokal kunstner står bag

Bag udsmykningen af den nye trøje står den aarhusianske kunstner, Kristian Djurhuus, der også går under kunstnernavnet, Mormor.

Det nye fodboldsæt er opstået i samarbejde mellem Byens Hold og Mormor. 

Det er et udsnit af Kristian Djurhuus’ kendte værk ‘Aarhus Bugten’, trøjen er dekoreret med.

Værket viser byen set fra bugten og er fuld af detaljer med ikoniske steder og bygninger fra Aarhus.

Fællesskab om kunst, fodbold og byen

Kunstnerens tanke er, at den livsglæde og positive ånd, man finder i både kunst, på fodboldbanen og ikke mindst på lægterne blandt fansene, kommer til syne i trøjen. 

Netop afsløret: Ny AGF-trøje hylder Aarhus
Foto: AGF

“Det er det bedste billede, jeg nogensinde kommer til at lave af Aarhus. Jeg har boet mange steder, men er altid vendt tilbage til Aarhus, hvor jeg er vokset op, og det er min by.

Så man kan sige, at det har taget hele mit liv at lave værket, og det er fantastisk, at det nu kommer med rundt i landet på AGF’s nye udebanetrøje.

Det er en stor ære for mig på den måde at bidrage til byens hold og til at hylde byen med en trøje, der hylder Aarhus,” lyder det fra Kristian Djurhuus i en pressemeddelelse fra AGF.

Ud over den flotte trøje, som er skabt, donerer Mormor og AGF i fællesskab 50.000 kr. til den aarhusianske sociale organisation, Fundamentet og til Ombold, som organiserer fodbold for socialt udsatte.

Søndag den 6. august er første gang, vi kan se byens hold i den nye udebanetrøje, når AGF møder Hvidovre på udebane.

Den nye trøje kan allerede nu købes her

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien