Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ny Banegårdsgade: Fire unge sigtet – skabte utryghed med hærværk og forsøg på tyveri

Af anders@sommersangdigital.dk

Østjyllands Politi blev i går kl. 19.20 kaldt til Ny Banegårdsgade i Aarhus C, hvor en gruppe unge mænd skabte utryghed for forbipasserende. 

 

Ifølge et vidne havde én af de unge sparket til et vejskilt, så det ramte en parkeret bil. Derudover var de bevidst gået ind i en forbipasserende kvinde for at distrahere hende – mens én af dem forgæves forsøgte at fiske hendes pung op ad tasken, tog en anden hendes mobiltelefon ud af hånden. Ifølge vidnet fortsatte den uacceptable adfærd – blandt andet puffede de til to børn på løbehjul, og flere borgere måtte gå over på det modsatte fortov for at undgå gruppen.

 

En patrulje stødte til og fandt frem til fire unge drenge og mænd på hhv. 15, 16, 16 og 19 år, der nu befandt sig ved Aarhus Street Food. Da vidnet kunne bekræfte, at det var de fire personer, han havde set, blev de alle anholdt og sigtet for at forstyrre den offentlige orden. Derudover blev den ene, en 16-årig dreng, sigtet for hærværk på den bil, der blev ramt af et skilt. Den 15-årige dreng blev desuden sigtet for tyveri af en iPad, som han var i besiddelse af, og som politiet mistænker stammer fra et indbrud i Fredensgade kort tid forinden.

 

De fire er marokkanske statsborgere, og tre af dem er fortsat i politiets varetægt med henblik på afhøring.

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien