Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kan afløse Rejsekortet: Ny billet testes i Aarhus

Måske har du bemærket de nye gule Checkpunkter, der har siddet i Aarhus’ bybusser i et stykke tid.

De bliver lige nu brugt i et forsøg, hvor cirka 300 kunder tester bestilling og brug af Basiskortet.

Formålet er at give Midttrafik og Rejsekort & Rejseplan A/S viden om produktet i drift.

Det skriver Midttrafik i en pressemeddelelse.

”Basiskortet bliver testet hos Midttrafik fra oktober til december. Det er vigtigt for os at få erfaringer med både bestilling og brug af kortet, så vi kan sikre kunderne et trygt skifte til den nye billetform.

De fleste kunder foretrækker at bruge Rejsekort-appen, der allerede er brugt mere end 5 mio. gange i Midttrafiks område.

Med Basiskortet får vi heldigvis også et alternativ til de kunder, der foretrækker et fysisk kort,” siger Midttrafiks direktør Lars Berg.

Udrulles i løbet af 2026

Basiskortet er et fysisk kort og henvender sig til de kunder, der ønsker et alternativ til Rejsekort-appen.

Midttrafik og Rejsekort & Rejseplan A/S har derfor sendt invitationer om deltagelse i forsøget ud til organisationer som fx Ældre Sagen, Demenshjørnet og Autismeforeningen

Torben Dreier er medlem af Ældre Sagen og glæder sig til at teste Basiskortet:

”Jeg synes, det er rigtig positivt, at Midttrafik inddrager borgerne – herunder Ældre Sagen Aarhus– i afprøvningen af Basiskortet. Det viser respekt og forståelse for, at ikke alle bruger apps, men stadig gerne vil kunne rejse trygt og nemt.

Jeg ser frem til at bidrage med vores erfaringer, så den endelige løsning bliver så brugervenlig som muligt.”

Fakta om Basiskortet

  • Rejsekort-appen erstatter det fysiske Rejsekort. Basiskortet er et alternativ til dem, der ikke har mulighed for, eller ikke ønsker, at bruge en app.
  • Basiskortet er et fysisk kort, som man bruger ved at checke ind og ud på nye gule Checkpunkter. Betaling for rejserne sker dagligt på et betalingskort eller MobilePay
  • Det bliver muligt at bestille Basiskortet på rejsekort.dk og udvalgte salgssteder fra 2026.
  • Man kan købe et Basiskort til voksne, børn, pensionister under og over 67 år, mennesker med handicap og tage medrejsende og cykler med. Derudover kan man tilføje pendleraftaler til sit Basiskort.
  • Basiskortet kommer også i en anonym udgave.

Kilde: Midttrafik

Derudover har Midttrafik annonceret på Facebook efter kunder, der ikke har mulighed for eller lyst til at bruge appen. Hermed har det været muligt at rekruttere cirka 300 kunder fra målgruppen.

Basiskortet bliver lanceret til udvalgte kundegrupper i hele Danmark fra starten af 2026.

Herefter bliver kortet løbende udrullet til de resterende kundegrupper, inden det fysiske Rejsekort lukker i maj 2026.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.