Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ny Bone’s-restaurant ved Aarhus forventer 100.000 gæster om året

Af anders@sommersangdigital.dk

I kraft af en beliggenhed i storbutiksområdet i Tilst, lette tilkørselsforhold og stort legerum venter Bone’s med sin anden Aarhusrestaurant at tiltrække titusindvis af børnefamilier.

 

Lige nu rummer den 830 kvadratmeter store bygning et dusin travle håndværkere, der lægger sidste hånd på arbejdet, inden borde, stole og køkkenudstyr kan installeres. Men fra torsdag den 28. januar vil restaurantlokalerne summe af liv og dufte af spareribs fra tidlig formiddag til sen aften. Restaurantkæden Bone’s åbner afdeling nummer to i Aarhus som en del af et nyt storbutiksområde på den tidligere gartnerigrund ved Havkærvej og Viborgvej. Ejernes forventninger til den nye restaurant er høje.

Bones i Tilst

Vi har længe gerne villet åbne endnu en restaurant i Aarhus og har bare ventet på den helt rette mulighed. Nu har vi fundet den perfekte placering, der gør restauranten let tilgængelig for familier og takeawaykunder. Derfor budgetterer vi med 100.000 gæster det første år, siger Jan Laursen, der er medejer af Bone’s.

 

Masser af butikker er lig med mange mennesker

Bone’s har haft storbutiksområderne i henholdsvis Tilst og Viby i kikkerten grundet et konstant flow af gæster både til frokost og aften. Den nye restaurant fokuserer særligt på familier, hvilket blandt andet er understreget af et stort legerum for børnene. Mange forældre er nervøse, når de tager børnene med ud at spise. Sådan er det ikke hos Bone’s. Her er børn meget velkomne – også dem, der har svært ved at sidde musestille, beroliger Jan Laursen.

 

60 nye arbejdspladser

Det kræver en solid stab af smilende og effektive medarbejdere til at tilberede og servere maden, hvis de 275 daglige gæster skal have en god oplevelse. Bone’s har i de seneste måneder været på udkig efter unge aarhusianere til at besætte intet mindre end 60 nye ungarbejder-, studie- og fuldtidsstillinger. En ny restaurantchef var det første, ledelsen var på udkig efter, og den 30-årige Rasmus Bøgholm Olsen kan ikke vente med at komme i gang.

 

En mand fra detailbranchen

Jeg har det seneste år arbejdet som vært på Bone’s i Aarhus Midtby og har i et stykke tid haft ønsket om mere ansvar og muligheden for at sætte mit eget præg på en ny restaurant. Det er vigtigt for mig, at det er sjovt at være på arbejde, for når vi er glade, er gæsterne glade. Jeg ser meget frem til det første møde, hvor alle er samlet. Det bliver spændende, men samtidig også intenst, for der er virkelig meget nyt at lære, siger Rasmus Bøgholm Olsen, der blandt andet har ledererfaring fra detailbranchen.

 

Bone’s er et dansk restaurantkoncept, der er inspireret af den amerikanske tradition for burgere, bøffer og møre, frisklavede spareribs. Med 22 restauranter fordelt over hele Danmark – og en enkelt i Grønland – er Bone’s landets næststørste restaurantkæde uden for fastfoodsektoren. Den ny restaurant i Tilst får adresse på Blomstervej 2. 

Del artikel

Andre læser også