Ny burgerbar: Greasy burger med bøf på op til 1 kilo hos Joey’s Burger
Ægte, greasy amerikanske burgere er, hvad Aarhus´nye burgerbar, Joey’s Burger, slår sig op på. Burgerbaren åbnede i sidste uge på Åboulevarden 46 i Aarhus og er med 24 siddepladser inde og 30 udenfor klar til at tage imod aarhusianerne.
Bøf fra 200 gram til 1 kilo
10 forskellige burgere er der at vælge mellem, hvoraf den ene er vegetarburger. Burgerne er flame-grilled og krydret efter egne opskrifter. Også dressingen er hjemmelavet, og der serveres selvfølgelig pommes fritter til. Bøffen er i fokus, og spørgsmålet er, hvor stor den skal være. Du kan vælge en bøf på mellem 200 og helt op til Route 66 burgeren, hvor bøffen vejer 1 kilo. Signaturburgeren er en classic bacon cheese med briochebolle med enten 200 eller 400 gram bøf.
Oplagt at udvide i Aarhus
Joey´s Burger findes allerede i Odense og Søndersø. “Nu vil vi gerne udvide i Jylland, og Aarhus lød som den mest oplagte by at starte i. Vi skiller os ud ved de friskbagte burgerboller, der ikke findes andre steder i Aarhus,” fortæller Manager, Farnoud Raziani.
Åbningstider
Joey´s Burger holder åbent søndag til onsdag klokken 11.30 til 21.30 og torsdag til lørdag klokken 11.30 til midnat. Når køkkenet lukker, er det muligt at fortsætte aftenen med cocktails.
Joey’s Burger
Åboulevarden 46
Aarhus C
Tlf: +45 86 13 65 15