”Porten til Aarhus”: Ny burgerrestaurant åbner i nyt aarhusiansk butikscentrum
Til efteråret får borgerne i det nordlige Aarhus mulighed for at sætte tænderne i saftige, flammegrillede burgere fra den amerikanske burgerkæde Carl’s Jr. Burgerkæden, som er USA’s femtestørste, slår dørene op til en ny restaurant i det splinternye butikscentrum ”Porten til Aarhus”, der lige nu er under opbygning i Skejby, og som foruden Carl’s Jr. kommer til at rumme flere større forretninger.
Ifølge Michael Hald, der er Head of Franchise i Dansk Supermarked Group, som siden 2013 har haft rettighederne til at etablere Carl’s Jr. restauranter, er beliggenheden ved Skejby nøje udvalgt.
Fælles for alle vores Carl’s Jr.-restauranter er, at de ligger på super attraktive placeringer. Porten til Aarhus er et knudepunkt og ligger tæt på motorvej og en af de større indfaldsveje til Aarhus. Derfor er det også helt ideelt at åbne en restaurant, der gør det let for gæsterne at lægge vejen forbi til frokost eller aftensmad, siger Michael Hald.
En helt ny Drive Thru til restauranten skal desuden gøre det endnu nemmere at tage de flammegrillede burgere, sprøde chicken tenders og handscooped is-kolde milkshake med på farten. Ellers kan gæsterne indtage menuen i et af restaurantens godt 120 sæder, mens børnene slippes løs i legerummet.
Fortsætter det succesfulde indtog i Aarhus
Den nye burgerrestaurant i Skejby kommer i forlængelse af to øvrige Carl’s Jr.-restauranter i Aarhus, som åbnede i henholdsvis 2016 i Tilst og 2017 i Storcenter Nord, og som siden har tilfredsstillet tusindvis af burgersultne maver.
Foruden de aarhusianske restauranter har yderligere 10 byer glæde af Carl’s Jr.-konceptet. Byerne er fordelt over hele landet og flere er på vej. Allerede inden sommer er man nemlig klar til at åbne yderligere to restauranter.
Inden sommer slår vi dørene op til vores restauranter i henholdsvis Randers og Slagelse, og i sensommeren er vi også klar i Nyborg og Holbæk, hvor danskerne længe har efterspurgt burgere af friske kvalitetsråvarer. Samtidig glæder vi os til at byde velkommen til omtrent 140 nye, dygtige kolleger, som brænder for at give gæsterne den fantastiske service og kvalitet, Carl’s Jr. er kendt for, siger Michael Hald.