Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Ny butik: Aarhusianske Kaufmann åbner i Bruuns Galleri

Pressefoto_SunePedersen_butikschef_KaufmannBruunsGalleri-1024x538

Den aarhusianske herretøjskæde Kaufmann åbner sin 3. butik i Aarhus, når de den 17. august er klar i Bruuns Galleri i en 200 m2 stor butik på Plan 2.

 

”Vi har gennem flere år ønsket os en Kaufmann-butik i Bruuns Galleri, men det er først blevet muligt nu, da Jesper Hannesbo har valgt at afstå sin Mr-butik. Så vi glæder os meget til at rykke ind med Kaufmann-konceptet,” fortæller Henrik Kaufmann, direktør for Kaufmann.

 

Virksomheden har siden Bruuns Galleri startede i 2003 haft tøjbutikken Quint, og de kender derfor alt til forholdene i det lokale shoppingcenter. ”Bruuns Galleri er i mine øjne Danmarks flotteste shoppingcenter, og det har fra starten været en succes på mange parametre. Bruuns Galleri er en god historie, og den vil vi gerne være en endnu større del af,” forklarer Henrik Kaufmann.

 

Aarhusiansk butikschef

Den nye butik er klar til åbning den 17. august, og når Kaufmann slår dørene op, så bliver det med fire velkendte ansigter i butikken. 30-årige Sune Pedersen fra Aarhus er ansat som butikschef, og han er rekrutteret internt i Kaufmannkoncernen. Sune Pedersen har de seneste otte år arbejdet i Quint-kæden.

 

”Jeg glæder mig helt vildt til at starte den nye butik op og efter flere år i Quint, ser jeg frem til at skulle servicere kunder i en lidt anden aldersgruppe og et andet segment, end jeg har været vant til. Og forhåbentlig er mange af de kunder, jeg har haft gennem årene i Quint nu blevet så voksne, at de er klar til at rykke med mig over på den anden side til Kaufmann butikken. Vi har fået lavet et super godt team, og er klar til at tage imod kunderne. Det er en stor fordel, at tre af mine nye kolleger er fuldt med fra Mr Hannesbo, så de kunder der har været vant til at handle her stadig kan blive rådgivet af de samme som tidligere,” fortæller Sune Pedersen. Der vil i alt være seks ansatte i den nye Kaufmann butik.

 

Herretøj i Aarhus siden 1908

Kaufmann er en traditionsrig kæde af herretøjsbutikker, som efterhånden findes i det meste af landet og kendetegnes ved kun at forhandle tøj i højeste kvalitet og i de lækreste designs. Lige siden Henrik Kaufmanns farfar Axel Kaufman i 1908 startede en lille tøjbutik i Ryesgade i Aarhus, har kæden både udviklet og formeret sig, men har dog altid haft en finger på pulsen, hvad angår mode og trends til mænd i alle aldre. Kaufmann har med den nye butik nu 20 butikker rundt i Danmark, de er primært beliggende på hovedstrøg eller i shoppingcentre.

 

Center manager Claus Brændgaard fra Bruuns Galleri glæder sig til at byde Kaufmann velkommen. ”Det er helt naturligt, at en Aarhus-virksomhed som Kaufmann er repræsenteret i Bruuns Galleri med deres herretøjs-koncept. Deres værdier og tilgang til at drive forretninger ligger helt i tråd med den måde, vi driver Bruuns Galleri på,” siger Claus Brændgaard.

 

Fakta

Kaufmann åbner herretøjsforretning 17. august 2018 i Bruuns Galleri

Kaufmann har 20 butikker rundt i hele Danmark

Kaufmann ejer også: Quint og Axel

Bruuns Galleri har årligt 11 mio. besøgende og er dermed Danmarks mest besøgte citycenter.

 

 

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.