Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Åbner snart i Aarhus: Ny butikskæde tilbyder markedets laveste priser

missing

En ny butikskæde spirer frem i Danmark, hvor 10 butikker åbner de kommende uger.

Navnet er BASALT, og målet er at tilbyde markedets laveste priser på basale dagligvarer. Det skriver Salling Group, som står bag den nye kæde, i en pressemeddelelse.

En af de første BASALT-butikker slår dørene på Viby Ringvej i Aarhus onsdag d. 12. oktober kl. 8.

“BASALT går til angreb på inflationen med markedets laveste priser på basale dagligvarer ved at halvere omkostninger til energi og reducere sortiment og åbningstid for at give kunderne priser, der i gennemsnit er 15 procent under discountmarkedet,” lyder det fra Salling Group.

Holder lukket om aftenen

Mange danskere har for tiden svært ved at få dagligdagen til at hænge sammen. Husholdningsbudgettet er udfordret på grund af skyhøje energipriser, og inflationen gør ikke tingene lettere.  

Med BASALT vil Salling Group hjælpe danskerne med at få økonomien til at hænge bedre sammen.

De lavere priser er mulige, fordi BASALT fjerner en lang række omkostninger. Fx er sortimentet i de nye butikker smallere end i discountmarkederne, så der ikke er brug for så mange ugentlige leverancer.

Vi glæder os enormt meget til at byde aarhusianerne indenfor og vise vores nye butik frem

Per Bank, direktør i Salling Group

Kunderne i Viby vil samtidig opleve, at mange af varerne står på paller i butikken og i emballagen direkte på hylderne.

Væk er også køle- og frostvarer, og BASALT holder lukket om aftenen, så omkostningerne til energi og personale holdes nede.  

Bredt udvalg af basale varer

BASALT i Viby er en af de foreløbige 10 butikker, som Salling Group åbner i disse uger. Butikken flytter ind i Nettos lokaler på adressen.   

BASALT vil være kendetegnet ved et bredt udvalg af de mest basale dagligvarer, der altså hverken kræver køl eller frost. Det vil sige almindelige basisvarer som pasta, havregryn, toiletpapir, bleer, tandpasta, langtidsholdbar mælk, mel og brød samt et basalt udvalg af frugt og grønt.

Der er ingen mængderabatter – kun faste lave priser hver dag, hvor flere end 80% af varerne vil koste under 20 kroner per styk og halvdelen 10 kroner eller derunder.  

“Vi glæder os enormt meget til at byde aarhusianerne indenfor og vise vores nye butik frem. Vi håber, den bliver taget godt imod. Med markedets laveste priser på de mest basale dagligvarer har vi i hvert fald givet vores bud på et konkret våben mod inflationen, siger Per Bank, administrerende direktør i Salling Group.  

Alle er velkomne til åbningen af den nye BASALT på Viby Ringvej onsdag 12. oktober kl. 08.00. 

BASALTs åbningstider:
Mandag-fredag: 08-19
Lørdag-søndag: 08-16

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.