Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Åbner ny café og butik: Museum giver gratis kage

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Naturhistorisk Museum Aarhus
Foto: Naturhistorisk Museum Aarhus

Nu inviterer Naturhistorisk Museum alle aarhusianere til festdag.

På lørdag åbner museets nye café, butik og showroom, og det skal fejres med manér.

Derfor vil der være gratis kage til de første 200, der møder op.

Samtidig kan kaffe, kakao og andre varme drikke købes til halv pris hele dagen.

Indvier smukt ønsketræ

Både den nye café og butik vil være at finde lige indenfor museets hovedindgang.

Lørdagens program:

  • Kl. 10:30 Unbox et dyr
  • Kl. 11:00 QuizBattle
  • Kl. 12:15 Unbox et dyr
  • Kl. 13:00 NaturFortælling
  • Kl. 14:00 QuizBattle

Programmet kræver entrébillet til museet. Ved køb af en entrébillet får du en gratis plakat med 99 arter, oplyser Naturhistorisk Museum.

Oveni at modernisere det gamle museum, vil den nye indgang også fungere som et vindue ind til fremtidens Nature and Science Museum. 

Caféen skal nemlig bruges til at afprøve ideer sammen med borgerne og invitere dem til at tage del i processen med at skabe et nyt og anderledes naturhistorisk og naturvidenskabeligt museum.

Her inviteres gæsterne til at give inputs til et kommende museum, når der indvies et smukt ønsketræ.

Åbner ny café og butik: Museum giver gratis kage
Foto: Naturhistorisk Museum Aarhus

Bidrag med dine idéer

Frugterne på træet skal nemlig bestå af de besøgenes store som små ideer til det fremtidige museum, så alle borgere i Aarhus har mulighed for at bidrage til udviklingen.

Naturhistorisk Museums vision for det kommende Nature and Science Museum er at etablere et museum for hele Danmark samt at styrke Aarhus’ position som en kulturrig og nyskabende by i verdensklasse.

Fremtidens Nature and Science Museum skal efter planen placeres på Aarhus’ havnefront. 

Hvad: Ny café og butik åbner
Hvor: Naturhistorisk Museum
Hvornår: 18. november kl. 10

Naturhistorisk Museums nye cafe er generøst støttet af Salling Fonde, mens fremtidens Nature and Science Museum er støttet af Aarhus Kommune og Salling Fonde.

Del artikel

Andre læser også