Ny hyggelig skovhytte: Burger Shack udvider i Frederiksgade i lokale med 35 siddepladser
Burger Shack i Frederiksgade er populær, meget populær. Det er der ikke noget nyt i. Se bare på køen, som næsten altid går ud af butikken. Med kun 10 siddepladser kan det være svært at få en af de eftertragtede siddepladser.
Netop det problem har Burger Shack tænkt sig at gøre noget ved. Om kort tid åbner de et nyt lokale på den anden side af gaden. Her bliver der plads til 35 siddende gæster. Køkkenet ligger på den anden side af gade. Vi fik lov til at se lokalet, og vi kan allerede nu godt sige at i skal glæde jer.
Vi må ikke glemme hyggen
“Vi har længe ønsket at få lidt mere plads til alle vores gæster, og lave et sted hvor man kan sidde ned med vennerne eller hele sin familie. Vi har et fantastisk samarbejde med Tir Na Nóg, som vi selvfølgelig fortsætter med – så man fortsat kan nyde en burger og opleve den vaskeægte irsk pub-stemning. Med vores nye tilføjelse kan vi bringe vores gæster endnu længere ind i vores “skovhugger” univers og nyde en burger mens man drømmer sig væk til en hyggelig skovhytte”, fortæller Christoffer No fra The Burger Shack.
Direkte bestilling
Det bliver tilmed nemt at bestille sin mad i det nye lokale. Nu bliver det muligt via bestillings-tablets at bestille direkte. Det samme som man kender fra McDonalds. Så her bliver det altså slut med at stå i kø.
Hvad skal stedet hedde?
Burger Shack har endnu ikke fundet det perfekte navn til det nye lokale – derfor beder de om hjælp til denne opgave. Det bedste bud vinder tilmed et års forbrug af burgers fra Burger Shack og det vil sige en burger gratis om ugen i et år.
Se mere om The Burger Shack her: