Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ny klasse: Kvindelig Le Mans-kører klar til Classic Race 2020  

Af anders@sommersangdigital.dk
Michelle Gatting fik sidste år sin debut i 24-timersløbet på Le Mans. Den 15.-17. maj deltager hun i Mixed Double ved Classic Race Aarhus (foto: Classic Race Aarhus / Morten Alstrup).
Michelle Gatting fik sidste år sin debut i 24-timersløbet på Le Mans. Den 15.-17. maj deltager hun i Mixed Double ved Classic Race Aarhus (foto: Classic Race Aarhus / Morten Alstrup).

Classic Car Aarhus Styrker sin historiske fortælling og lancerer en ny klasse. Mixed double er navnet. Her vil publikum bl.a kunne opleve en række af Danmarks bedste racerkørere i kamp bag rattet af historiske biler. 

 

”For første gang lancerer vi en ny historisk klasse til Classic Race Aarhus,” siger Poul Dalsgaard, direktør for Classic Race Aarhus. ”Klassen har vi givet navnet Mixed Double, fordi vi blander kortene i forhold til vores andre løb ved at sætte to chauffører på hver bil i dette felt med historiske biler.”

 

”Krumtappen i denne meget spændende klasse er Cortina Racing, der i de sidste ti år har været en fast bestanddel af arrangementet,” fortæller Jens Peter Lange, sports- og løbschef for Classic Race Aarhus. ”Det første makkerpar, vi kan præsentere til det kommende Mixed Double-feltet, er Michelle Gatting og Martin Berner, som deler bil.”

Ny klasse: Kvindelig Le Mans-kører klar til Classic Race 2020  

Michelle Gatting fik sidste år sin debut i 24-timersløbet på Le Mans. Den 15.-17. maj deltager hun i Mixed Double ved Classic Race Aarhus (foto: Classic Race Aarhus / Morten Alstrup).

 

”Michelle Gatting er en af vores bedste internationale racerkørere, hvor hun sidste år fik sin Le Mans-debut i en Ferrari, og hun er netop blevet bekræftet som en af deltagerne i dette års 24-timersløb. Samtidig har hun også erfaring med banen rundt om Mindeparken, hvor hun to gange har været med i DTC-feltet.”

 

Yderligere to mandskaber er allerede klar til Mixed Double-feltet.

 

”Nicolai Sylvest, som sidste år vandt en afdeling af det tyske GT-mesterskab, starter sammen med sin far Jesper, der i 1999 vandt det allerførste DTC-mesterskab, og så kommer Porsches tyske fabrikskører Lars Kern og danner par med Andreas Rolner, hvis Porsche de kører,” siger Jens Peter Lange.

Ny klasse: Kvindelig Le Mans-kører klar til Classic Race 2020  

Mixed Double-feltet kommer bl.a. til at tælle to gange Sylvest. Der far Jesper og sønnike Nicolai i familiens Lotus Cortina (foto: Sylvest Motorsport).

 

Med Mixed Double er det sportslige program komplet for Classic Race Aarhus, som køres 15.-17. maj. Racefestivalens fortæller motorsportens historie fra de ældste biler i SixtyFivers, over modellerne fra 70erne, 80erne og 90erne i årgangs- og youngtimer-klasserne til de moderne racerbiler i Legend Cars, Super GT og den nye TCR-klasse.

 

Fakta:

Classic Race Aarhus er en non-profit-organisation og overskuddet går til at skabe bedre trafiksikkerhed for børn.  Racefestivalen er to gange blevet udnævnt til Årets Motorsports Event i Danmark, ligesom eventen har vundet en Auto Award. 1.000 frivillige hjælper til før, under og efter løbet. I 2018 blev Classic Race Aarhus overværet af flere end 42.500 tilskuere. Løbet bliver afholdt for ellevte gang 15.-17. maj 2020. Siden den første udgave af Classic Race Aarhus i 2010 er mere end 1.300.000 kroner blev doneret til projekter i form af dels kontanter, dels trafiksikkerhedsudstyr, heriblandt mere end 20.000 refleksveste.

 

 

Del artikel

Andre læser også