Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Har du styr på det?: Ny lov kan koste bilister dyrt

Foto: Simone Kjølby Christensen
Foto: Simone Kjølby Christensen

Vi går koldere tider i møde.

Inden længe kan vi igen se vores ånde i luften, mens vi må gå tidligere ud til bilen for at tø den op og gøre den klar til sikkert at ramme vejene. 

Med det altid ustadige danske vejr er det dog svært at forudse, hvornår vejene for første gang bliver isglatte og dækket af snefnug.

Derfor er det godt at være på forkant med vinterdækkene – og i år er der endnu bedre grund til at få gjort bilen vinterklar i god tid.

En ny regel trådte nemlig i kraft den 1. juli 2025. Det betyder, at det nu er et lovkrav at køre med dæk, der er egnede til det konkrete føre.

Skift i god tid

FDM skriver, at du bl.a. ikke lovligt må køre på is- og sneglatte veje med sommerdæk.

De nye regler er en del af færdselsloven og skal gøre det mere sikkert at køre om vinteren.

Hvis du bliver stoppet af politiet, og bilen har uegnede dæk, kan det koste dig dyrt.

Du risikerer nemlig en bøde på 1.000 kroner per dæk.

De nye regler betyder, at dine dæk som minimum skal være mærket M+S (Mud & Snow) i vinterføre, og i hårdt vinterføre skal dækkene også være snefnugmærket med symbolet 3PMSF (Three Peak Mountain Snowflake). Mærkerne står på siden af dækket.

Det er stadig uklart, hvordan politiet tolker, hvornår der er hårdt vinterføre, så da de fleste helårs- og vinterdæk, der sælges i Danmark, er 3PMSF-mærket, anbefaler FDM, at du vælger dæk, der er 3PMSF-mærket. 

Er du afhængig af din bil i hverdagen, bør du altså skifte til vinterdæk med denne mærkning, inden frosten rammer.

Det anbefales også, at du skifter i god tid, da der hurtigt kan opstå travlhed hos værkstederne.

Helårsdæk kan være et alternativ for nogle bilister, men de har ikke samme præstation som de bedste vinterdæk under ekstreme vinterforhold.

Hvis du skal køre på is- eller sneglatte veje, anbefaler FDM, at både helårsdæk og vinterdæk har minimum 3 mm mønsterdybde.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.