Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Ny på plakaten: Rap-stjerne indtager Bøgeskoven til sommer

Af Freja Dumont
Arkivfoto: Morten Hjeds // Smukfest
Arkivfoto: Morten Hjeds // Smukfest

Samtlige partoutbilletter til næste års Smukfest blev tidligere på måneden udsolgt på 74 minutter  – før et eneste navn var annonceret.

Festivalen er imidlertid begyndt at afsløre, hvilke stjerner der er at finde på plakaten til Smukfest 2023, og indtil videre kan vi se frem til at opleve legendariske Nik og Jay og en vaskeægte dansk verdensstjerne i form af MØ.

Nu løfter Smukfest sløret for den tredje kunstner, som skal optræde til næste års festival.

Og det er ingen ringere end Liam O’Connor – også kendt som L.O.C.

Hamret fast på den danske musikscene

L.O.C kan i 2023 fejre 20 års jubilæum for albummet Inkarneret, der blev gennembruddet for rapperen fra Aarhus V.

Med numre som Undskyld og De bitches bragede albummet ind på musikscenen, og O’Connor havde hamret sig fast på musikscenen.

Det er netop denne periode i karrieren L.O.C. sætter fokus på, når han indtager bøgeskoven igen til sommer.

Han har flere gange vinket med en temmelig heftig vognstang om, at koncerten kommer til at være en bragende honnør til til en genre, et liv på musikkens præmisser, en fejring af tiden og de skelsættende albums fra begyndelsen af hans karriere. 

Har du set L.O.C. før, burde der ikke være nogen tvivl om, at det hverken er kedeligt, fredeligt eller forudsigeligt.

I 2023 tager han noget af den gamle magi med på scenen, og der er lagt op til et voluminøst tordenskrald, der trækker tråde tilbage i tiden og spiller på hele følelsesregistret. 

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.