Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Ny rekord: Så mange rejste med Letbanen i 2024

Der er god grund til at juble hos Aarhus Letbane.

For tallene er gjort, og nu står det klart, at flere passagerer end nogensinde før rejste med Letbanen i løbet af 2024.

Årets samlede passagertal nåede op på 6.351.212, og det er ny rekord.  

”Det er virkelig gode nyheder, og vi er naturligvis begejstrede. Vi havde forventet at se en stigning i passagertallet, og efter første halvår af 2024 forventede vi også, at vi ville nå over de 6 millioner.

Men at se, at samtlige kvartaler vækster, er virkelig positivt. Det understøtter de driftsudvidelser, som blev indført i køreplanen i sommer med en forventning om et stigende passagertal,” siger Michael Borre, adm. direktør ved Aarhus Letbane.

Udvikling i passagertallene:

  • 2024: 6.351.212 passagerer
  • 2023: 5.762.093 passagerer
  • 2022: 5.474.521 passagerer
  • 2021: 3.978.596 passagerer

Kilde: Aarhus Letbane

Derfor rejser flere med

Udover at østjyderne for alvor har fået øjnene op for Letbanen, så spiller både flere afgange og byudvikling en stor rolle.

I 2024 blev der indsat flere afgange på både L1 og L2 i forbindelse med ny køreplan, og det er med til at forklare den store stigning i antallet af passagerer.

Fra august blev der indsat otte ekstra afgange mellem Ryomgård og Grenaa og to ekstra afgange mellem Odder og Aarhus dagligt.

Det betyder, at passagerne kan køre til begge endestationer hver halve time frem til kl. 20.00 i hverdagen.  

Endnu flere afgange på vej?

Tallene fra 2024 viser også, at væksten er størst på de stop, hvor nye bydele skyder op. På Torsøvej ses en stigning på 17,2 procent, og i Lisbjerg vækster begge stop markant.

Lisbjerg Bygade har en stigning på 18,9 procent og Lisbjergskolen vækster med hele 39 procent, skriver Aarhus Letbane i en pressemeddelelse.

”Flere afgange og byudvikling har stor indflydelse på Letbanens vækst.

Med de nye køreplaner for 2024, der tilføjer ekstra afgange på både L1 og L2, er det tydeligt, at øget frekvens og en by i udvikling skaber grundlag for passagerfremgang”, siger Michael Borre og tilføjer:

”Vi er allerede sammen med Midttrafik i gang med at se på mulighederne for endnu flere afgange i forbindelse med den nye køreplan, der kommer til sommer.” 

Sådan fordeler passagererne sig:

Mere end 80 procent af Letbanens passagerer rejser i hverdagen mandag til fredag på den 110 kilometer lange strækning.

Mere end 54 procent af passagererne rejser med L2 i Aarhus C mellem Aarhus H og Universitetshospitalet, og mere end 30 procent rejser på L1 mellem Grenaa og Aarhus H.

Knap 15 procent af passagererne rejser med L2 mellem Odder og Aarhus H. 

Kilde: Aarhus Letbane

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.