Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Cocktails og kvalitets-is: Ny restaurant åbner i badehotel

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Skødshoved Badehotel
Foto: Skødshoved Badehotel

Skødshoved Badehotel slår i dag dørene op til et nyt restaurantkoncept i smukke omgivelser på Mols.

Den nye restaurant har fået navnet Focaccia ‘n’ Tonic, og her vil der bl.a. blive serveret tapas, 13 forskellige focaccia, kvalitets-is og en lang række cocktails.

Ny forpagter er italienske Piero Vivona, der kommer med stor erfaring fra det aarhusianske restaurationsliv, hvor han tidligere har drevet caféer og restauranter.

Udsigt til Aarhus og hele bugten

Restauranten slår dørene op for første gang i dag klokken 12.00, og har du allerede en påskeudflugt i tankerne, er der gode nyheder.

Focaccia ‘n’ Tonic er nemlig åben alle dage i påsken fra middag og helt frem til kl. 21.00.

Navnet slår temaet for den nye restaurant an.

Restauranten kommer til at fokusere på at lave forfriskende cocktails og lækre italienske sandwiches for enhver smag.

Cocktails og kvalitets-is: Ny restaurant åbner i badehotel
Foto: Skødshoved Badehotel

Derudover kan du nyde italiensk is af høj kvalitet – både i restauranten og i de smukke omkringliggende omgivelser, hvor der er udsigt til Aarhus og hele bugten.

Opfordrer til at sprede budskabet

Menukortet byder også på den udsøgte italienske desserter som Limoncello-sorbet og Affogato, der i al sin enkelhed består af en kugle gelato med vaniljesmag, som overhældes med et espressoshot.

Udvalget af Gin og Tonic er større end hos de fleste steder, men du finder også klassikere som Whiskey Sour, Cosmopolitan og Espresso Martini på kortet.

På Facebook opfordrer Skødshoved Badehotel til at sprede budskabet om den nye restaurant:

“Det er vigtigt at understrege, at Skødshoved og Mols er ikke et lette steder at drive forretning. Derfor har vi brug for alles opbakning, hvis vi fortsat skal have et blomstrende liv ved vores dejlige havn og på badehotellet.”

Den opfordring er hermed givet videre.

Skødshoved Badehotel ligger på en stor grund med panoramaudsigt til Aarhusbugten – tæt på en god badestrand, en idyllisk jollehavn og Mols Bjerge.

Du kan læse mere om badehotellet og den nye restaurant lige her

Del artikel

Andre læser også