Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Se de første billeder: I dag åbner restaurant med sydamerikansk mad og vilde cocktails

Af Freja Dumont

Fra i dag kan du tage på opdagelse langs Amazonfloden og de sydamerikanske kyster og lade dine sanser få frit løb, når byens nye restaurant inviterer indenfor til en aften fuld af mystik og intensitet.

I dag. fredag d. 30. september, åbner et helt nyt restaurantkoncept med Sydamerikansk temperament på Klostertorvet i Aarhus.

Navnet er Cinco, og restauratørerne bag konceptet er den Aarhus-kendte koncern DiningSix, der i forvejen har gjort sig bemærket på byens i forvejen flotte madscene.

Denne gang har de kastet deres kærlighed efter de sydamerikanske køkkener. 

Se de første billeder: I dag åbner restaurant med sydamerikansk mad og vilde cocktails

Varme, intensitet og mystik er nøgleordene

Cinco inviterer dig, med egne ord, på en tur langs Amazonflodens snoede breder. For at komme ind i restauranten må du ned af trappen ved Frue Kirkeplads 4 og ind gennem porten.

Her træder du ind i en lille, men helt ægte, jungle! Belysningen er afdæmpet, der hænger lianer fra loftet – det emmer af mystik. 

Menuen, der består af 10 eller 13-serveringer, er en gastronomisk hybrid med velkendte madelementer fra lande som Brasilien, Peru, Argentina, Uruguay – og lidt længere mod nord – Mexico.

Cocktailkortet byder på både eksotiske, forfriskende og udfordrende cocktails – nøjagtigt som du kender det fra Sydamerika.

Se de første billeder: I dag åbner restaurant med sydamerikansk mad og vilde cocktails

For første gang siden 2018

Cinco er det første, nye selvejede koncept fra DiningSix, siden de i 2018 åbnede Klokken i de gamle La Belle lokaler. Siden 2018 har DiningSix ekspanderet til Norge, opkøbt Burger Shack, åbnet Keyser Social med partnerne Daniel Olsen og Kristian Johann Valentin og sidst, men ikke mindst, indgået partnerskab med Jacob Jørgsholm og Feed Bistro.

Der har med andre ord været masser at tage sig til. 

De erfarne restauratører har dog alligevel fundet tid til at brygge på et helt nyt koncept – og det får vi nu glæden af i Aarhus (i første omgang). 

Om det er aarhusianerne eller DiningSix selv, der glæder sig mest til åbningsdagen er Kristian Skjød, der er partner i DiningSix, ikke i tvivl om:

“Vi glæder os mest! Det er en kæmpe forløsning at åbne et koncept, vi selv har udviklet og selv ejer. Vi er både glade for og stolte af vores partnerskaber, men der er selvfølgelig noget særligt ved at bygge noget op fra bunden helt selv.

Det minder os om dengang, vi startede – selvom vi selvfølgelig er lidt mere garvede nu. Cinco er kulminationen på masser og masser af hårdt arbejde,” siger han med et lettet smil.

Der er nemlig ikke mange brikker, der mangler at falde på plads, inden porten til Cinco er klar til at blive åbnet. 

Se de første billeder: I dag åbner restaurant med sydamerikansk mad og vilde cocktails

WOW-følelse udover det sædvanlige

Men gæsterne har også en masse at glæde sig til, og skal vi tage restauratørens ord for gode varer, så kan vi ihvertfald glæde os til at få én på opleveren: 

“Cinco er en oplevelse – det er ikke kun maden, selvom den selvfølgelig er i centrum, det er også lokalerne, indretningen, stemningen og betjeningen, der udgør besøget.

Vi vil gerne efterlade vores gæster med en WOW-følelse udover det sædvanlige.”

Kristian Skjød.

Hvis du skal være en af de første i junglen, kan du allerede nu booke bord via Cincos hjemmeside lige her.

Du kan også følge med på restaurantens Instagram eller Facebook-profil.

Video: Oliver Thiesen

Hvad: Restaurant Cinco åbner
Hvor: Klostertorvet i de tilstødende lokaler til søsterrestauranten Keyser Social
Hvornår: Åbner fredag den 30. september

Del artikel

Andre læser også