Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ny restaurant: Marselisborg Havnekro ligger i første række på Marselisborg Lystbådehavn

Af Freja Dumont

I Restaurant Navigators lokaler på Marselisborg Lystbådehavn åbner en ny restaurant. Marselisborg Havnekro er navnet. Smag & Slægt der har Den Lille Kro, Restaurant Martino og Anker står bag den nye restaurant, der slår dørene op den 7. januar 2019.

 

Klassiske danske retter

Det er kærlighed til maden, den gode oplevelse og mere smag, der har fået familien til at åbne en ny restaurant. Klassiske danske retter som f.eks. stegt flæsk og tarteletter er at finde på menukortet. Alt er lavet fra bunden, og der er stor fokus på produktkvalitet og det klassiske håndværk. ”Mange gæster på Den Lille Kro har efterspurgt det klassiske køkken, serveret i større og lysere lokaler. Det kan vi nu tilbyde på Marselisborg Havnekro”, fortæller medejer Martin Schultz.

 Ny restaurant: Marselisborg Havnekro ligger i første række på Marselisborg Lystbådehavn

Stemningen er sat i unikke rammer

Med en maritim og smuk beliggenhed i første parket ved Marselisborg Lystbådehavn, er der ikke en finger at sætte på udsigten. Restauranten bliver med en hyggelig atmosfære og jordnær service i højsæde. Gæsterne skal mindes deres “mormors dagligstue”. Et sted, der er hyggelig og rart at være, og hvor stemningen bare byder på ren dansk havnehygge. Der er plads til 150 gæster indenfor, og i sommermånederne er restauranten forsynet med 100 siddepladser udenfor.

 

Fest, møder og øl

Mangler du et sted at afholde kursus/møder- og konferencer eller en af livets store fester, så har Marselisborg Havnekro de ideelle lokaler. Desuden vil ølentusiaster kunne nyde et bredt udvalg af gode øl i den charmerende sømandsstue i restauranten.

 

Åbningstilbud

”Vores nøgleværdier i restauranten er gode råvarer, faglig stolthed og dansk hygge” fortæller medejer, Martin Schultz, der glæder sig til at åbne den 7. januar, hvor der også afholdes åbningsreception. På åbningsdagen og hele januar måned er der klassisk stjerneskud og pariserbøf til 125 kroner.

 

Køkkenet vil være åbent fra 12-21.30 på alle hverdage og fra 9-21.30 i weekenderne, da der er weekendbrunch.

 

Til info kan vi fortælle, at Restaurant Navigator fortsat er åbent frem til den 22. december 2018.

 

Marselisborg Havnekro

Marselisborg Havnevej 46D

8000 Aarhus C

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien