Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Aarhus’ vildeste?: Ny restaurant præsenterer japansk bøfsandwich

Af Ane Johanne Damgaard

En bøf i bolle, overhældt med sovs står mange danskeres hjerte meget nært.

Hvert år bliver landets bedste bøfsandwiches kåret af De Brune Riddere, og det er en prisuddeling, som i løbet af årene er blevet meget anerkendt.

Sidste år vandt Restaurant Kohalen titlen som Danmarks Bedste, og i tiden efter blev de fuldstændig lagt ned af bookinger og folk, der kom fra nær og fjern for at prøve den legendariske bøfsandwich.

Bøfsandwichen må siges at være blevet noget nær en religion for mange og noget, som man ikke må pille for meget ved.

Men nu præsenterer Kabuki alligevel et noget anderledes take på favoritten.

De kalder vidunderet for en Kabukiburger – den består af en klassisk bøf og en bolle, men det er så også det eneste, der er klassisk ved Kabukis svar på en bøfsandwich.

Aarhus' vildeste?: Ny restaurant præsenterer japansk bøfsandwich

Den perfekte kur mod tømmermænd

Den indeholder et japansk take på coleslaw, syltede kinaradiser, en sauce reduceret med oksefond, tomatpuré, japansk Kewpie-mayo, ristet sesam og friterede løg.

Fritterne dertil er vendt i togarashi, som er japansk chilipulver, og de serveres med en dip med dashi, en smagsforstærker lavet på tang, og sesamolie.

Hvis du allerede nu er skræmt over, at rødbederne og den klassiske brune sovs er blevet erstattet, bør du alligevel lige give den en chance.

Kabukiburgeren kan nemlig lige præcis det, som en bøfsandwich skal kunne: at være en umamibombe, der stiller saltbalancen, og som er den perfekte kur mod tømmermænd.

Aarhus' vildeste?: Ny restaurant præsenterer japansk bøfsandwich

Ildebrand og smagseksplosion

Vi har sjældent kværnet en hel bøfsandwich – inklusiv fritter – så hurtigt, skal vi lige hilse at sige.

Den ene bid tog den anden, og vupti så var hele herligheden gledet ned.

Der var dog imellem hver bid lige nøjagtig tid til at sige “wow”. For det er vist det eneste ord, der kan beskrive Kabukiburgeren.

Du skal være til det asiatiske køkken vel at mærke. Men det er vi i den grad.

Derudover skal du ikke være alt for chiliforskrækket, for fritterne har fået et rundhåndet drys chilipulver, som sætter ild i smagsløgene.

Aarhus' vildeste?: Ny restaurant præsenterer japansk bøfsandwich

Heldigvis har Kabuki forsøgt med den cremede og runde sesam-dashi-mayo at slukke ildebranden igen – og det fungerer rent faktisk.

Det helt særlige ved det japanske touch må være smagseksplosionen, som finder sted i takt med, at man får burgeren nedlagt.

Vi fik surt, sødt, salt og selvfølgelig umami, mens den var både sprød, blød og fed.

Det gik rent ind hos os – og det her er en af de spiseoplevelser, vi sent vil glemme. Det er i hvert fald sjældent, at vi allerede samme dag, som vi har spist en bøfsandwich, tænker: “Hvornår skal vi have den igen?”

I denne uge kan du få en Kabukiburger-menu for kun 129 kroner – herefter koster den 194.

Du finder den på Jægergårdsgade 71.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.