Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Seks stjerner: Ny restaurant scorer topkarakter

Af Jonathan Sten Drivsholm
Restaurant Novel på Aarhus Ø.
Restaurant Novel på Aarhus Ø.

I Aarhus er vi heldige at have mange fantastiske spisesteder.

Af og til dukker der endda nye restauranter op i byen, hvis serveringer kan bide skeer med de allerbedste.

Sådan én er Restaurant Novel, der i april åbnede på Aarhus Ø.

Her på MigogAarhus-redaktionen var vi så heldige at få lov at smage på stedets uovertrufne retter i forbindelse med åbningen, og nu har Jyllands-Posten haft samme store oplevelse.

Avisens anmelder kalder Novel “en af årets mest interessante restaurantåbninger i Michelin-klassen” og kvitterer med seks stjerner ud af seks mulige.

Vi kunne ikke være mere enige.

En lille grøn genistreg

En aften hos Novel byder på enten 10 eller 15 serveringer, hvortil der kan købes vin- eller saftmenu.

I anmeldelsen fremhæver Jyllands-Posten bl.a. en af de allerførste serveringer, der på restaurantens menukort står beskrevet som ‘Persillerod, æble og peberrod’.

Forretten kaldes både “fremragende” og “en lille grøn genistreg, der på overlegen vis demonstrerer køkkenets evne til at trække velsmag ud af selv beskedne råvarer”.

Seks stjerner: Ny restaurant scorer topkarakter
‘Persillerod, æble og peberrod’

Men også den samlede oplevelse hos Restaurant Novel opsummeres med rosende ord:

“Man går både gladere og mere oplyst derfra uden den svære følelse af at være blevet stopfodret med hverken mad eller moralprædiken.”

Du finder Restaurant Novel i SHIP-bygningen på Esther Aggebos Gade 24.

Hele Jyllands-Postens anmeldelse kan læses her

Del artikel

Andre læser også