Ny restaurantfestival: Spis og støt kampen mod kræft

Fra den 1.-7. juni kan danskerne støtte kampen mod kræft, når en perlerække af landets bedste restauranter byder indenfor til en særligt udvalgt 3-retters menu for 250 kr., hvoraf 40 kr. ubeskåret går til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte. Den nye restaurantfestival hedder Spis & Støt og er et samarbejde mellem landets restauranter, DinnerBooking og Kræftens Bekæmpelse.
Fra den 1. til den 7. juni kan madentusiaster landet over glæde deres maver med en gastronomisk oplevelse, der både tilfredsstiller smagsløgene og støtter en god sag. Med den nye festival Spis & Støt slår en perlerække af landets restauranter dørene op og byder på en skræddersyet 3-retters menu for kun 250 kr. Af beløbet går 40 kr. ubeskåret til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte.
”Kræft er en af de sygdomme, som flest mennesker dør af i Danmark, og vi bliver alle på et eller andet tidspunkt i livet berørt af den – enten som patient eller pårørende. Derfor håber vi, at så mange danskere som muligt vil besøge restauranterne og nyde en dejlig middag i uge 23 samtidig med, at de støtter vores arbejde med at bekæmpe kræft” siger Lise Atzen Bjerregaard, chef for events i Kræftens Bekæmpelse.
Spis for en god sag
Der bliver sat over 25.000 menubilletter til salg, som kan købes fra den 23. april 2015 kl.10 på spisogstøt.dk. Alt hvad man skal gøre er at vælge en dag, booke et bord og betale direkte på sitet. Få minutter efter modtager man en e-mail med tilhørende menubillet.
HVORNÅR: 1.-7. juni 2015
HVOR: På en af de mere end 60 restauranter rundt om i landet
BILLETSALG ÅBNES: 23. april kl.10
BESTIL BILLET PÅ: www.spisogstøt.dk
Følgende restauranter er med i Jylland
CANblau, Aalborg |
Musikkens Spisehus, Aalborg |
Søgaards Bryghus, Aalborg |
Globen Flakket, Aarhus |
Grappa Al Porto, Aarhus |
Kød, Aarhus |
La Pyramide, Aarhus |
Pondus, Aarhus |
Restaurant ET, Aarhus |
Slap Af, Aarhus |
Spiselauget, Aarhus |
The Grill, Aarhus |
Oven Vande, Fredericia |
Restaurant Essens, Frederikshavn |
Huset Blom, Sønderborg |
Om Spis & Støt
Spis & Støt er iværksat af DinnerBooking og Kræftens Bekæmpelse, der har slået deres kompetencer og erfaringer sammen for at indsamle penge til både forskning, forebyggelse og støtte til kræftramte patienter.
- Menubilletterne kan købes online på spisogstøt.dk fra den 23. april kl.10.
- Der bliver sat over 25.000 menubilletter til salg
- Restaurant ET samt mange andre velrenommerede restauranter vil i Spis & Støt-ugen tilbyde en skræddersyet 3-retters menu for kun 250 kr. 40 kr. af prisen på hver Spis & Støt-menu går direkte til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte.
- Den fulde oversigt over alle de restauranter, der støtter op omkring det gode initiativ om kampen mod kræft i forbindelse med Spis & Støt, kan du finde her.
- Læs mere om Spis & Støt på spisogstøt.dk og følg med på Facebook og #spisogstøt
Fakta om Kræftens Bekæmpelse
- Hver tredje dansker rammes af kræft
- Mere end hver anden kræftramte dansker bliver helbredt
- Mere end 250.000 danskere lever med kræft i dag
- Kræftens Bekæmpelse er finansieret af private midler – kun 4 pct. kommer fra det offentlige
- Kræftens Bekæmpelse står for halvdelen af al kendt kræftforskning i Danmark
Fakta om DinnerBooking
DinnerBooking er Danmarks største udbyder af bookingsystemer og leverer i dag til mere end 500 restauranter og caféer. Virksomheden blev startet i 2005 af brødrene Peter og Christian Thygesen og har i dag 22 ansatte. Foruden bookingsystemerne står DinnerBooking også bag restaurantsiden DinnerBooking.com, hvor gæster let og simpelt kan se og booke bord blandt de mange restauranter og caféer.