Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Ny rutsjebane åbner: Bliver Europas højeste og hurtigste af sin slags

Midgaardsormen_-Nordeuropas-foerste-Hot-Racer-rutschebane-aabner-i-Djurs-Sommerland-i-202754-1024x576
Midgårdsormen. Djurs Sommerland.

Djurs Sommerland investerer over 100 millioner kroner i Europas højeste og hurtigste Hot Racer rutschebane – en ny type, der er den eneste af sin slags i Danmark og hele Nordeuropa.

Det skriver Djurs Sommerland i en pressemeddelelse.

I 2027 åbner Midgårdsormen i Djurs Sommerland – en ny, tematiseret rutschebane i Vikingeland, der udvides med 15.000 m². 

Med en topfart på 75 km/t, tre gange på hovedet, to launches og et særligt banedesign med nøje udvalgte elementer, bliver det en af de mest markante forlystelser i parkens historie. 

Første gang på hovedet

“Det er første gang, vores gæster bliver vendt på hovedet i en rutschebane hos os. Det er en milepæl – og samtidig en markant udvikling af vores rutschebaneudbud, hvor vi nu præsenterer en helt ny type,” siger adm. direktør Henrik B. Nielsen. 

Midgårdsormen bliver samtidig rutschebane nummer 10 og cementerer Djurs Sommerlands position som den forlystelsespark i Norden med det største og mest varierede udvalg af rutschebaner.

Midgårdsormen er udviklet i samarbejde med schweiziske Intamin AG – en af verdens førende producenter – og bygger på et anderledes design end traditionelle rutschebaner.

Gæsterne sidder i et tog med ét sæde pr. række, som kører på én enkelt større skinne. Det gør det muligt at skabe hurtigere retningsskift samt en mere dynamisk og intens oplevelse. På den 603 meter lange tur mærker gæsterne kontinuerligt fart, retningsskift og vægtløshed.

“Vi har haft fokus på at kombinere intensitet med bred appel. Det gør det til en oplevelse, mange tør prøve – igen og igen,” siger Henrik B. Nielsen. 

Midgårdsormen er udviklet som en family thrill-rutschebane, og med en minimumshøjde på 120 cm kan en stor del af parkens gæster prøve den.

Udbygning af Vikingeland 

Midgårdsormen bliver en ny hovedattraktion i Vikingeland og indgår i en større udvidelse af områdetmed tematisering på internationalt niveau.

Samtidig udvikles Vikingeland med nye spiseoplevelser, en stor legeplads samt en ny butik. Området kan på sigt udbygges med nye forlystelser.

Den eksisterende rutschebane Thors Hammer fra 2002 – en af parkens mest populære – forbliver et centralt omdrejningspunkt i det samlede område.

“Vi bygger videre på et område, som gæsterne allerede holder meget af. Det her er et løft af hele Vikingeland,” siger Henrik B. Nielsen.

En ny oplevelse – inspireret af mytologien 

Midgårdsormen tager afsæt i den nordiske mytologi, hvor den store søslange ligger skjult i havet og pludselig sætter verden i bevægelse.

Den fortælling er omsat til en rutschebane, hvor gæsterne oplever tempo, skiftende retninger og øjeblikke, hvor orienteringen udfordres. Oplevelsen er kendetegnet ved, at bevægelserne føles uventede og dynamiske. 

“Man oplever en verden, der i korte øjeblikke føles ude af balance – og det er netop det, der gør turen intens, sjov og anderledes,” siger Henrik B. Nielsen. 

Udviklet i samarbejde med internationale eksperter

Konceptet bag Midgårdsormen er udviklet i samarbejde med internationale specialister fra den hollandske designvirksomhed Leisure Expert Group, som Djurs Sommerland har arbejdet sammen med i mere end 10 år.

Samarbejdet har været centralt i udviklingen af parkens temalande og høje oplevelses niveau. 

“Vi arbejder målrettet med at udvikle vores oplevelser sammen med nogle af de bedste i branchen. Det sikrer, at vi både kan levere høj kvalitet og skabe noget, der skiller sig ud,” siger Henrik B. Nielsen.

Midgårdsormen er ikke kun en ny rutschebane, men også et vigtigt skridt i den fortsatte udvikling af Djurs Sommerland. Ambitionen er at styrke parken som en samlet destination, hvor gæsterne får lyst til at blive længere og komme igen. 

“Vores vigtigste succeskriterium er den højeste gæstetilfredshed. Alt, hvad vi udvikler, skal kunne mærkes,” slutter Henrik B. Nielsen.

Se rutsjebanen her:

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.