Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Blod, bryster og ulighed: Ny udstilling undersøger kvindekroppen

41f6b3bd-1c7d-4949-8e60-f126b4e6f503-1024x730

Hvordan påvirker det forskning, diagnose og behandling, når biologiske kvindekroppe er blevet – og stadig bliver – overset i medicinsk forskning?

Det spørgsmål er omdrejningspunktet for den nye udstilling ‘Den oversete krop – blod bryster og ulighed’, der åbner på Steno Museet torsdag 18. juni 2026.

Udstillingen forener forskning, kunst og personlige erfaringer i en udstillingsoplevelse med store kropslige installationer, ægte organer, statistik og kunstværker.

Du kan bl.a. opleve et brystmøbel, hvor huden er skrællet af, en ægte livmoder doneret efter et liv med endometriose, et samskabt værk, der visualiserer, hvordan angst føles indefra, og verdens største strikkede moderkage.

Udstillingen er samskabt med forskere, kunstnere og elever fra udskolingen og ungdomsuddannelser. 

”Vi har ønsket at skabe en udstilling, hvor det oversete i sundhedsforskningen transformeres til en fælles kropslig og sanselig erfaring,” siger Ella Paldam, vicedirektør og formidlingschef ved Science Museerne.

“Det handler både om forskning, personlige erfaringer og de blinde vinkler, der stadig findes i vores forståelse af kroppen. Når biologiske kvindekroppe historisk har været underrepræsenteret i forskning, får det konkrete konsekvenser – fra forsinkede diagnoser til manglende viden om sygdomme og symptomer.

Over 400 børn og unge har været med til at udvikle formater og indhold til udstillingen, og vi glæder os meget til at åbne den.”

Du kan bl.a. opleve: 

  • Mammae – et brystmøbel, man kan sidde i 

Kunstværket Mammae af scenograf Caroline Bang Hedegaard er et stort tekstilt bryst, som publikum kan sidde ind i. Værket visualiserer det mælkeproducerende, afskrællede bryst, hvor gæsterne kan tage plads blandt mælkegange og kirtelvæv. Ideen er udviklet med input fra unge workshopdeltagere, og værket inviterer gæsterne til at opleve det kvindelige bryst på en ny måde.  

  • Angsten indefra

I udstillingen indgår også et værk om angst udviklet af elever fra Aarhus Efterskole sammen med kunstnerne Amanda Kessaris og Ida Fonslet. Installationen består af broderier, tekstiler og personlige fortællinger og giver publikum mulighed for at bevæge sig ind i et sanseligt rum, der undersøger angst som både kropslig og mental erfaring. 

  • Verdens største strikkede moderkage 

Et af udstillingens centrale værker er en tre meter stor strikket moderkage skabt af den australske kunstner Rebecca Vandyk-Hamilton. Værket er lavet af mere end 900 genanvendte t-shirts og er blevet til gennem samskabelse med museumsgæster. Installationen fungerer som et blikfang for udstillingen og som symbol på kroppens skjulte strukturer og livgivende funktioner. 

  • Hvor meget bløder du? 

Seks kvinder har målt, hvor meget de bløder hver måned. Sammen med en tidslinje over menstruationsproduktier, skaber det et samtalerum på tværs af køn og generationer.  

  • Endometriose og den oversete livmoder 

Udstillingen sætter også fokus på sygdommen endometriose, som mange lever med i årevis uden diagnose. En donator har givet sin livmoder til udstillingen for at skabe større synlighed omkring sygdommen og de erfaringer, der ofte overses i sundhedssystemet. 

En udstilling i flere faser

Den oversete krop – blod, bryster og ulighed er udviklet i flere faser. Første fase fungerede som et åbent udviklings- og workshoprum, mens den nye fase samler kunstværker, forskning og personlige fortællinger i en samlet udstillingsoplevelse. Udstillingen er skabt i tæt samarbejde mellem forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, kunstnere, museumsfolk og skoleelever og har som mål at skabe refleksion, dialog og nye perspektiver på kroppen. 

Den oversete krop – blod, bryster og ulighed er støttet af Novo Nordisk Fonden.  

Læs mere om udstillingen her

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.