ANNONCE
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Franske fristelser: Ny vinbar inviterer til champagne- og kaviarsmagning

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Unsplash
Foto: Unsplash

Festugen er over os, og det skal selvfølgelig fejres.

Hos byens nye vinbutik og -bar Con Maz og Vecino gør man det på fransk manér.

Foran vinbaren opsættes “De Franske Pavilloner”, der i anledning af Aarhus Festuge vil byde på franske specialiteter samt vin, spiritus og musik.

I ugens løb er der også en række fantastiske smagninger på programmet – allesammen med fransk tema selvfølgelig.

Smag det sorte guld og champagner

Den første af de i alt fire franske smagninger, som alle finder sted i vinbutikken Con Maz’ lokaler, foregår lørdag d. 27. august kl. 17.00 til 18.30.

Og her er der altså tale om en eksklusiv én af slagsen.

Der er nemlig en champagnesmagning, der også byder på havets guld – caviar.

“Champagne rimer nærmest på kaviar – denne aften skal vi dykke ned i, hvorfor præcis de to ting går så godt i spænd med hinanden. I vil blive guidet igennem de særligt udvalgte champagner af sommelier Rasmus Sønderby, der også vil præsentere ’det sorte guld’,” lyder Con Maz’ beskrivelse af smagningen.

For 400 kroner får du lov at smage tre skønne champagner og udsøgt fransk kaviar.

Livemusik i “De Franske Pavilloner”

Også onsdag, torsdag og fredag i Aarhus Festuge er der smagninger hos Con Maz.

Her kan du glæde dig til henholdsvis fransk vinsmagning, spiritussmagning og romsmagning. Du kan læse mere om alle smagningerne og om tilmelding her

Franske fristelser: Ny vinbar inviterer til champagne- og kaviarsmagning
Blue Notes from Paris.

Både 26. og 27. august kan du lytte til livemusik foran vinbaren, når ‘Blue Notes from Paris’ spiller fransk jazz 19.30 til 21.30 begge dage.

“Vi glæder os til at se jer,” lyder det fra Con Maz og Vecino.

Hvad: Franske Fristelser i Festugen
Hvor: Con Maz og Vecino på Kjeld Tolstrups Gade 94

Del artikel

Andre læser også