Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Genialt tilbud: Nyd en lækker morgenmad for 50 kr.

Af Jonathan Sten Drivsholm

I en presset hverdag er det rart en gang imellem at starte dagen helt nede i tempo.

Det er der rigtig gode muligheder for på Café Ziggy, som lige nu frister med et lækkert morgentilbud, der slår havregrøden med længder.

Når Trøjborgs ældste café åbner dørene kl. 10 på hverdage, kan du derfor nyde en lækker morgenmad til få penge i hyggelige omgivelser – fx i selskab med studievennerne.

Ziggy ligger i gåafstand til universitetet, så det er oplagt at svinge forbi med læsegruppen inden dagens forelæsninger.

Genialt tilbud: Nyd en lækker morgenmad for 50 kr.

Og særligt nu hvor caféens morgenmadstallerken er sat ned til en yderst studievenlig pris på bare 50 kroner resten af januar – det er næsten halv pris.

Få en god start på dagen

For pengene får du en grov surdejsbolle med økologisk smør fra Thise og Gammel Knas fra Arla Unika – altid en sikker vinder.

Derudover følger der skyr med lidt sødt og sprødt i form af æblekompot og hjemmeristet granola.

OG for det ikke skal være løgn, er der også en kop filterkaffe med i prisen – for en flad 20’er kan du opgradere den til din foretrukne specialkaffe.

Hvad: Morgenmadstallerken for 50 kr.
Hvor: Café Ziggy på Tordenskjoldsgade 96
Hvornår: Alle hverdage resten af januar

Du kan med andre lægge en god, sund bund og samtidig få vendt verdenssituationen med dine medspisere, helt uden at blive ruineret.

Genialt tilbud: Nyd en lækker morgenmad for 50 kr.
Morgenmadstallerken hos Café Ziggy.

Er du mere til frokost eller aftensmad, kan du som studerende spare 20% på regningen hos Ziggy ved fremvisning af gyldigt studiekort.

Morgenmadstilbuddet gælder til gengæld for alle og enhver, der besøger caféen inden kl. 12 på hverdage resten af måneden.

Du finder Café Ziggy på Tordenskjoldsgade 96 – på hjørnet af Peder Skrams Gade.

Del artikel

Andre læser også