Spottet i Aarhus: Nye navne meldes klar til Smukfest

De to første dage i maj bød på masser af ny musik under forårssolen i det centrale Aarhus.
Flere af de fremadstormende musikere, som spillede til årets SPOT Festival, har nu scoret sig et nyt job til sommer.
Det meddeler Smukfest.
For Skanderborg-festivalen er det nemlig fast tradition at gå på opdagelse efter navne til plakaten i løbet af de to forårsdage i Aarhus.
“Alt talent starter et sted. Og det meste musikalske talent har haft SPOT som springbræt.
Siden 1994 har vores venner i Aarhus lagt scener til det nyeste musik, vi alle sammen kommer til at elske lige om lidt.
Hvert eneste år besøger vi dem for at blive inspirerede og snuppe et par artister med hjem til skoven – sidste weekend var ingen undtagelse,” lyder det fra Smukfest.
Her er de 4 nye navne
Under forårssolen i midtbyen forelskede festivalens repræsentanter sig i fire ‘fantastiske artister’, som nu har fået plads på plakaten til Smukfest 2026.
Der er tale om:
- Carlina de Place
- CEVIL
- Jonathan
- Wesmo
Læs også: AGF-direktør afslører: Thomas Helmig har lovet at synge Malaga Spilleplanen med tider og scener for årets fest er i øvrigt lige landet på smukfest.dk, så der er nok at gå på opdagelse i.
“Vi har stadig har meget godt på vej til dig, så programmet vokser fortsat frem mod uge 32,” lover Smukfest, der finder sted fra 2. til 9. august i Skanderborgs smukke bøgeskov.