Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Melder ud: Nye tiltag rammer årets J-dag

Af Jonathan Sten Drivsholm

Sneen falder på J-dag fredag den 7. november, når Tuborg Julebryg frigives i Aarhus.

Flere steder bliver der pyntet op, der vil være nissedrenge og nissepiger og alle barerne er klar til at skænke de første kolde julebryg til forventningsfulde gæster.

Mens meget vil være, som man kender det, vil der også være nyt på den ikoniske dag.

Det oplyser Carlsberg Group i en pressemeddelelse.

Vandnisser på barerne

Som noget nyt i år vil man desuden kunne støde på vandnisser, der deler vand ud til dem, der ønsker en pause eller at holde tempoet nede.

Man vil også blive mødt af den humoristiske Drik Med Respekt-kampagnes julebudskab om, at ”man også kan blive for pyntet”. 

”Drik Med Respekt skal gennem konsistens være med til at ændre alkoholkulturen for unge.

Vi er kommet rigtig godt fra start, og nu bruger vi J-dag til at bygge videre på indsatsen ved at understrege det vigtige budskab om at drikke med respekt.

Netop fordi J-dag er årets største gå-i-byen-dag og Tuborg Julebryg er Danmarks mest solgte juleøl, har vi en del af ansvaret, men også et stort talerør på dagen til at inspirere til, hvordan man drikker med respekt for sig selv, for vennerne og fællesskabet,” siger Peter Haahr Nielsen, administrerende direktør i Carlsberg Danmark.

Drik Med Respekt er målrettet unge i begyndelsen af 20’erne og har til formål at reducere binge-drinking.

En kæmpe begivenhed

Traditionen tro vil man på J-dag kunne møde Tuborgs julenisser og få sig en kold julebryg fra klokken 20:59, mens Natteravnene sørger for ekstra tryghed i nattelivet og DSB kører danskerne sikkert hjem. 

”J-dag er for mange en traditionsrig julebegivenhed, hvor årets første Tuborg Julebryg nydes i fællesskab med venner og familie.

Tuborgs julenisser glæder sig til, som alle andre år, at hilse på danskerne rundt omkring i hele landet, og så håber vi, at de første vandnisser vil fungere som en god samtalestarter i vennegruppen om ansvarligt alkoholindtag,” siger Peter Haahr Nielsen.

Fakta om J-dag

  • Den årlige fejring startede som en julehilsen i 1979, hvor Tuborg på et postkort ønskede kunderne en ”Glædelig jul og et godt Tub’år”.  
  • I 1981 lancerede Tuborg for første gang Tuborg Julebryg, da postkortet skabte en stor interesse for en decideret juleøl. 
  • I 1990 fejrede danskerne for første gang J-dag. 

Kilde: Carlsberg Danmark

I alt vil der første år være 20 vandnisser fordelt i København, Helsingør, Bornholm, Odense, Aalborg og Aarhus.

På ryggen bærer de en vandtank og kopper til at uddele vand.

Vandnisserne vil enten være ombord på Tuborgs J-dag-vogne eller blandt Natteravnene. 

Tuborg har også aktiveret Drik Med Respekt gennem vigtige partnerskaber med blandt andet Roskilde Festival, Grøn Koncert, Folkemødet, spillestedet VEGA og nattelivskoncernen REKOM, der driver 89 barer og natklubber i Danmark.

REKOM tilbyder fx halv pris på alkoholfrie alternativer i deres betalingsløsning Nightpay på J-dag.

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.