Nyhed: Aarhusianske burgerbarer laver Danmarks bedste burgere
Den 9 juli omkring klokken 12.00, var et tidspunkt mange hos burgerkæden The Burger Shack havde ventet på. Der blev det nemlig afsløret, hvem vinderen af “Danmarks Bedste Burger” var i en stort opslået konkurrence af sitet: Opdag Danmark. Det er altså brugerne af sitet, som har stemt, bare så det er på plads.
Mere end 15.000 mennesker havde nemlig over de seneste uger været inde og stemme på hvilken burger de mente var Danmarks bedste. Og med over 20% af stemmerne kunne The Burger Shack stolt sige at det laver Danmarks bedste burger. Samtidigt blev Mikuna i Aarhus kåret til Danmarks bedste burger unden animalsk kød. Dermed må vi sige, at Aarhus med rette rykker på burgerfronten.
“Vi kunne ikke være i os selv da vi endelig fik resultatet. Vi hoppede rundt og for første gang i år åbnede vi champagne på kontoret. Det er en helt fantastisk følelse, vi knokler hver dag i vores lille burgerkæde for at lave gode burgers med de gode råvare. Selvom det selvfølgelig er meget dyrere at bruge økologiske grøntsager og oksekød fra fritgående kvæg, er det det hele værd, når man får sådan en pris. Vi vil hellere tjene lidt mindre på at sælge en burger, og have god samvittighed over, at vi ved at vi bruger nogle gode råvarer”, fortæller Mathias Nyhuus, som er kommunikationsansvarlig hos The Burger Shack.
Hjemmesiden gik ned
Hjemmesiden, hvor afstemningen fandt sted, gik i de sene aften timer søndag ned, grundet massiv interesse især fra udlandet. Det er ikke så underligt endda synes Line Tcherning, medejer af Mikuna. “Det skyldes blandt andet, vi har lige har været på Roskilde, hvor der var mange udenlandske kunder, og to timer før afslutningen på afstemningen delte jeg linket på Instagram, hvor alle vores opslag er på engelsk. I den her sammenhæng er det vigtigt at have nogle loyale følgere, og det er vi glade for, at vi har”, fortæller hun til TV2 ØSTJYLLAND.