Nyheder, klassikere og en vegansk udgave: Vi tester Lagkagehusets fastelavnsboller
Knap nok er den sidste nytårsraket fyret af, før vi går ind i den næste vigtige højtid. Nemlig fastelavnsbollesæson!
De kommende måneder vil bagerier og supermarkeder bugne af de populære vinterlækkerier, som findes i diverse udgaver med cremer og bær af forskellige slags.
På årets første fredag og med knap to måneder til fastelavn satte vi os for at teste den første omgang. Nemlig det store udvalg fra Lagkagehuset.
De dekadente klassikere
Som sædvanligt er udvalget fyldt med den ene lækre fastelavnsbolle efter den anden. Der er virkelig noget til alle paletter.
Du kan vælge klassikeren over dem alle i den gammeldags fastelavnsbolle, som er bagt med remonce og chokolade eller wienerudgaven med creme i midten. Man går aldrig i byen med dem, og de smager bare godt!
Du får den for 23 kroner, og så du kan få tre styks for 55 kroner.

Hvis du har savnet fastelavnsboller fra flødeskumsfamilien, så er du bestemt ikke den eneste. Her byder Lagkagehuset på fire forskellige slag.
VANILJECREME. Som Lagkagehuset selv skriver “Helt enkelt og simpelt, men den tager popularitetsprisen hvert år. Så den rører vi ikke ved!”. Den er perfekt til fastelavnsbollefanen, der skal be om den helt klassisk.
HINDBÆR & SARAH BERNHARDT. Den perfekte kombination af de syrlige blåbær og den dekadente og tunge Sarah Barnhardt-creme. Hvis du er til godt med smæk på smagen, så skal du gå med den her.
BLÅBÆR & NOUGAT. Her får du de to mildere smage af nougatcreme og blåbærmousse, som bare smager skidegodt! Især nougatcreme giver virkelig noget godt til oplevelsen.
KAFFE & SALTKARAMEL. Den her behøver du ikke købe kaffe til. Her får du nemlig en fastelavnsbolle med en kraftig og intens kaffecreme lavet på espressoblend sammen med den salte karamel. Det giver en fastelavnsbolle som er tung, sød og lidt skarp, men uden at blive kvalmende. Perfekt til dig, der altid skal have kaffe til kagen.
Du får den for 35 kroner, og så du kan få fire styks for 125 kroner.

Den veganske udgave
Igen i år kan du også mæske dig i fastelavnsboller, selvom du spiser vegansk.
Her byder Lagkagehuset på en bolle bestående af sprød wienerdej med bagte rabarber, hindbærkompot og -fromage omkranset af luftig hindbærskum. Den går under navnet “Hindbærballade”.
Lad dig ikke skræmme af, at der er tale om en vegansk udgave. Du får stadig en rigtig god fastelavnsbolle med masser af blød creme.
Hindbærkompotten smager meget igennem, så hvis du er til hindbær, så er den her helt perfekt til dig.

Hindbærnyhed
Udover de velkendte versioner, så byder Lagkagehuset også på to nye tilføjelser i år. Den første er en en klassisk gammeldags fastelavnsbolle – men med et kvist af hindbær. Den gode bløddejsbolle er fyldt den med sød remonce og hindbær, og så er der lyserød glasur på toppen.
Så hvis du gerne vil have den gode smag af hindbær, men ikke er den største fan af creme og flødeskum, så sidder den her lige i skabet.

Konkurrencevinderen med rabarber
I efteråret sidste år kørte Lagkagehuset en konkurrence, hvor kunderne kunne vælge mellem to bud på en ny fastelavnsbolle. Den udgave med flest stemmer kom så menuen for 2025.
Vinderen blev udgaven med rabarber og hvid chokolade. Der er tale om en flødefastelavnsbolle med rabarberkompot og rabarbermousse, toppet med lyserød glasur og pyntet med et stykke hvid chokolade med tørret rabarber.
Man kan nemt forstå, hvorfor denne udgave endte med at løb med sejren. Det er virkelig en lækker oplevelse med friskhed fra rabarberen og den cremede smag fra den hvide chokolade.

Kender du et sted, hvorfra vi skal teste fastelavnsbollee i de kommende måneder, så tip os på info@migogaarhus.dk eller på instagram.