Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sprøde nyheder hos Miss Green: Nye lækre bowls på menukortet

Af Line Ingwar Karlsen

Så er der lækre nyheder til alle jer, der også elsker smagfulde og farvestrålende bowls fyldt til randen med alle favoritterne.

Den populære café Miss Green i midtbyen har nemlig udvidet menukortet med hele to nye bowls: fransk salat og asian bowl.

Den franske salat er Miss Greens egen fortolkning af en cæsarsalat.

I skålen er der bl.a. grønkål, hjertesalat, granatæble, broccoli, croutoner, kylling og parmesan. Herligheden er vendt i en hyldeblomstdressing.

Asian bowl er med asiatisk krydrede risnudler, edamamebønner, avocado, kylling, frisk chili, peanuts mm.

Sprøde nyheder hos Miss Green: Nye lækre bowls på menukortet
Asian bowl fra Miss Green

Signaturretten er stadig den populære fitnessbowl, og en anden populær ret er Miss Greens veggiebowl med falafel.

Menukortet byder også på sandwiches, bagels, juice og kaffe.

Fra café til takeaway

Som så mange andre af byens restaurationer har også Miss Green måttet omlægge deres koncept under nedlukningen og satse alt på takeaway.

De har derfor lavet aftaler med hele tre udbringningsfirmaer, så du kan bestille og få leveret via både Just-Eat, Hungry og Wolt.

Du kan også bestille og afhente selv lige her.

Du finder Miss Green på hjørnet af Strøget og Sønder Allé, hvor den har ligget nogle måneder. Før det huserede Miss Green på Nørreport.

Miss Green
Søndergade 76
8000 Aarhus