Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Udgav nyt album i nat: Tobias Rahim høster flotte anmeldelser

Af Jonathan Sten Drivsholm

I nattens mulm og mørke er et spritnyt album fra tidens mest omtalte danske popmusiker landet.

Aarhusianske Tobias Rahim løftede i går på sociale medier lidt af sløret for den nye plade.

“Jeg har kalder det her album for ‘Når sjælen kaster op’.. for sådan føles det på en måde. Håber du høre det i sin helhed. Fra A til Z,” skrev han.

Nu er albummet så ude og kan høres i sin fulde længde.

Det har musikanmeldere fra flere af landets store medier gjort, og de kunne alle lide, hvad de hørte.

Anmeldelser af det nye album:
‘Danmark har ikke set noget som Tobias Rahim før’ ❤️❤️❤️❤️❤️ Politiken
‘Tobias Rahims ‘Når sjælen kaster op’ er et oprør fra bunden’ ⭐️⭐️⭐️⭐️ Soundvenue
‘Stor mand skampuler Danmark’ ⭐️⭐️⭐️⭐️ Ekstra Bladet
‘Danmarks største popstjerne tørner sammen med landets største rockstjerne’ ⭐️⭐️⭐️⭐️ Jyllands-Posten
‘Herkules-mesterværk om begrebet angst’ ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Gaffa

Mest begejstret er Gaffas anmelder, der kalder albummet for “et hovedværk i moderne dansk popmusik” og giver 6 stjerner.

Politiken stemmer i, kvitterer med 5 hjerter og skriver, at ‘Når sjælen kaster op’ et imponerende album.

Selv Ekstra Bladets Thomas Treo overgiver sig og kalder albummet “et herligt kaostrip i en opmærksomhedshungrende hjerne anno 2022”.

Ligesom fra Treo får albummet 4 stjerner af både Jyllands-Postens og Soundvenue’s anmelder, der omtaler det som “et helstøbt værk”.

‘Når sjælen kaster op’ består af 15 sange, hvoraf de fleste er nye. På sangen ‘Ozonlag A Energi’ synger The Minds of 99-forsanger Niels Brandt omkvædet.

Man finder også hitsingler som ‘STOR MAND’, ‘Når Mænd Græder’ og ‘Mucki Bar’ på albummet.

Du kan køre det nye album lige her

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.