Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Nyt forsøg i Aarhus: Gratis busbilletter til kampe og koncerter

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Midttrafik
Foto: Midttrafik

Skal du på stadion fredag? Og plejer du at tage bussen derud? Så er der godt nyt.

Fra fredag 6. februar kan fans med billet til AGF’s hjemmekampe hente en gratis busbillet til og fra stadion.

Det sker som følge af et nyt forsøg, der skal få flere til at tage bussen til store arrangementer, som normalt giver ekstra trængsel på vejene. 

Bag forsøget står Aarhus Kommune og Midttrafik, der giver gratis busbilletter til alle, der har billet til kampene på stadion.

”Jeg vil gerne gøre bussen til et mere oplagt valg, når der er store arrangementer, som samler rigtig mange aarhusianere.

Nu starter vi med et forsøg til AGF’s kampe og ser, om det kan få flere til at hoppe på bussen på de tidspunkter, hvor der kan være ekstra trængsel, fordi mange skal til og fra det samme sted på samme tid,” siger Nicolaj Bang, rådmand for Teknik og Miljø, i en pressemeddelelse.

Har man allerede købt billet til kampen på fredag, kan man holde øje med AGF’s sociale medier og nyhedsbrev. Her vil de informere om de gratis busbilletter op til kampen.

Nyt forsøg i Aarhus: Gratis busbilletter til kampe og koncerter

Gælder også Fed Fredag

Er man mere til musik og liveoplevelser i Tivoli Friheden, kan man også se frem til gratis busbilletter.

Forsøget inkluderer nemlig også Fed Fredag og Fed Lørdag, der begynder igen til april.

Forsøget er besluttet med den grønne mobilitetsplan, som byrådet vedtog sidste år. Det er også her, forsøget med gratis letbane fra Klokhøjen udspringer fra.

Dertil kommer de nye 15-kronersbilletter til tre buslinjer, som blev besluttet i seneste budgetforlig.

De praktiske erfaringer fra de tre forsøg skal indgå i det fremtidige arbejde med at udvikle den kollektive trafik i Aarhus.

”Vi har sat gang i flere forskellige tiltag for at se, hvordan vi gør den kollektive transport til et endnu bedre tilbud til aarhusianerne. Både til hverdag og fest,” lyder det videre fra Nicolaj Bang.

De gratis busbilletter gælder til alle de gule busser i Aarhus.

Fakta om forsøget

  • For at hente en gratisbillet, skal man have Rejsebillet-appen på sin telefon og have en gyldig billet til AGF’s hjemmebanekamp den pågældende dag
  • Billetten gælder til alle bybusser i Aarhus. Den gælder således ikke til Letbanen, regionale busser, lufthavnsbusser, DSB og GoCollective- tog
  • Billetten kan hentes og bruges tre timer inden kampstart, og to timer efter kampen er slut. Det skal give passagerer bedre mulighed for at fordele sig på forskellige afgange
  • Midttrafik sætter ekstra busser ind på linje 16 efter kampen, som er den bus, flest rejser med fra Vejlby
  • Læs mere om de nye gratis billetter på www.midttrafik.dk/AGFbusbillet

Kilde: Teknik og Miljø, Aarhus Kommune

Forsøget forventes at vare frem til sommeren 2027.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.