Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Nyt hos Kunsthal Aarhus: Go Extreme er mere end en udstilling

temp
Foto: Body Worlds.

Kunsthal Aarhus præsenterer Go Extreme – et stort og nyskabende udstillingsprojekt, der omdanner hele kunsthallen til et levende rum for ekstreme fysiske og mentale præstationer.

Go Extreme er et møde mellem kunst og ekstremsport, mellem det kreative og det kommercielle, det underholdende og det eksistentielle.

Det skriver Kunsthal Aarhus i en pressemeddelelse.

Go Extreme kan opleves fra på lørdag den 28. august til og med den 31. januar 2021.

Go Extreme handler om, hvordan ekstremsport og kunst sammen tilbyder nye perspektiver på menneskets jagt for at nå hinsides kroppens fysiske og mentale begrænsninger.

Til udstillingen har en lang række markante danske og udenlandske kunstnere skabt originale værker, der på forskellig vis udfordrer vores tryghedsskabende normer og skubber til grænserne for kunst og sport, krop og sind.

Mere end en udstilling

Go Extreme skal snarere end en traditionel udstilling ses som en festival og et fænomen i forskellige former og under konstant udvikling.

Gennem et halvt år byder Go Extreme ud over selve udstillingen også på et ekstensivt program af arrangementer.

Du kan fx opleve en maratonkoncert med komponist og musiker Marie Højlund. Koncerten skabes i samarbejde med de to ultraløbere Stine Rex og Kristina Schou Madsen, der løber maraton på løbebånd under koncerten.

Der vil også være open air-filmvisninger under Aarhus Festuge af ekstremsportfilmene The Big Blue, Man on Wire og Free Solo med introduktion af ekstremsportsudøvere og kunstnere.

Der vil også være kamsportstræning med instruktører for både børn og voksne i hele udstillingsperioden.

Og rækken af events er endnu længere!

Du kan læse meget mere om Go Extreme på Kunsthal Aarhus’ website her.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.