Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Nyt i drabssag: Nu er tre mænd anholdt

image-1321-1024x768
Foto: Presse-fotos.dk

Østjyllands Politi har søndag kort før kl. 13.00 anholdt tre mænd, som sættes i forbindelse med drabet på en 19-årig mand natten til søndag på Reginehøjvej i Aarhus N.

De tre mænd er 20, 20 og 27 år og fra Aarhus-området. De er alle tre blevet sigtet for manddrab. 

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

“Efterforskningen førte os på sporet af mændene, som blev anholdt i en koordineret aktion på adresser i Aarhus-området.

Det er vores formodning, at der er flere gerningsmænd, og vi fortsætter med vores intensive efterforskning for at afklare hændelsesforløbet og få fat i flere mistænkte,” siger politiinspektør Anders Uhrskov. 

Den 19-årige blev stukket med kniv, og kort tid efter afgik han ved døden på sygehuset i Aarhus. 

Borgere kan henvende sig til den mobile politistation

Østjyllands Politi har i løbet af søndag foretaget en del forhøringer og undersøgelser, og det er fortsat politiets vurdering, at sagen bunder i et internt opgør i det kriminelle miljø. 

Den mobile politistation holder søndag eftermiddag i området, og her kan borgerne henvende sig for at få en snak eller dele oplysninger. 

Der vil senere blive foretaget en juridisk vurdering af, om der er grundlag for at fremstille de anholdte i grundlovsforhør mandag. 

Østjyllands Politi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger om sagen. 

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.