Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nyt i Mejlgade: Café bliver til spisested

Af Søren Holm-Hansen

Tidligere café får nyt liv – og åbner lige om lidt med nye, elegante rammer, høje ambitioner, afslappet stemning og masser af smagsprøver.

 

Det er den tidligere Café Cope i Mejlgade 36, der har fået en lejer: Restauranten MadKonsulatet – med undertitlen “autentisk mad”.

 

MadKonsulatet har restaurationschefen Lara Clarissa i spidsen, og i køkkenet står blandt andre en kok med 30 års erfaring fra brancen.

 

En passion for mad

MadKonsulatet arbejder med faste indslag på menukortet, som i øvrigt vil variere fra dag til dag. Fast ligger dog bl.a. en morgenmadsbuffet, friskrørt tatar til frokost og aften, en taster-menu og en signaturburger på frokostkortet. Til aften står menuen på bl.a. braiseret kød og fisk tilberedt på grill.

 

Desuden ruller man hver søndag den store brunch-buffet ud inklusive kaffe, juice og bobler.

 

Køkkenet henter primært sin inspiration i landene omkring Middelhavet, men også i det nye nordiske køkken.

 

En plads i solen

MadKonsulatet får plads til et halvt hundrede gæster foruden fortovsservering.

 

Muligheden for siddepladser på fortovet giver særligt god mening, fordi ejendommen nr. 36 ligger i eftermiddagssol.

 

En del af Mejlgade-miljøet

“Vi vil gerne falde ind i det fantastiske miljø i Mejlgade, men vi ønsker ikke at lave det samme som alle de andre. Det vil fremgå af vores menukort, hvor man altid kan finde tatar og godt, grillet kød og fisk, men også serveringer som en kvalitetsburger eller en lun panini,” siger Lara Clarissa.

Nyt i Mejlgade: Café bliver til spisested

“Min ambition er at skabe et køkken, hvor vi har en fast og billig morgenmadsservering, nogle faste frokostretter – og så lader vi det sydlandske køkken møde det moderne nordiske køkken i aftenserveringerne,” siger hun.

 

Kom og smag den 30. november

MadKonsulatet slår dørene op med en åbningsreception, hvor alle er velkomne til at kigge ind og smage på et udvalg af husets specialiteter. Det er ganske gratis, og det foregår lørdag den 30. november kl. 13.30-17.

 

MadKonsulatet

Mejlgade 36
8000 Aarhus C
Tel. 53 57 11 78
www.facebook.com/madkonsulatet

 

Åbner lørdag den 30. november kl. 13.30

 

Derfra:

Morgenmad mandag – lørdag kl. 9-11

Frokost mandag – lørdag kl. 11.30-15

Aften mandag – lørdag fra kl. 17

Søndage kl. 10-14 med Special Brunch & Cava

 

Prisniveau:

Morgenmad (buffet): 45 kr.

Dagens ret som takeaway kl. 11.30-15: 50 kr.

Aftenmenu som takeaway kl. 17-18: To retter 110 kr., tre retter 130 kr.

Aftenservering: Tre retter efter kokkens valg: 100 kr.

Aftenservering, a la carte: To retter 135 kr., tre retter 165 kr.

Aftenservering: Tre retter inklusive drikkevarer i 1,5 time: 299 kr.

Søndagsbrunch inkl. kaffe, juice & cava: 175 kr.

 

Nyt i Mejlgade: Café bliver til spisested

 

Del artikel

Andre læser også