Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Langt om længe: Endelig er der nyt om ikoniske Aarhus-lokaler

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Colliers
Foto: Colliers

Ejendommen på Lille Torv 6 i hjertet af Aarhus har længe været prydet af et ’til leje’-skilt.

Men ikke meget længere.

For til sommer rykker Silvan ind i de ikoniske lokaler, skriver Århus Stiftstidende.

Aarhusianerne har taget godt imod bl.a. kædens første bybutik på Silkeborgvej 39, der åbnede i marts 2021, og nu er de altså snart klar med en spritny af slagsen.

500 m2 med særligt koncept

Silvans bybutik på Lille Torv følger i hælene på lignende butikker, der udover på Silkeborgvej og Viby Torv i Aarhus, også er at finde på Kultorvet centralt i København.

Silvans by-koncept:
Med by-konceptet tilbyder Silvan en nem og bekvem one-stop shoppingoplevelse, der fokuserer på udvalgte varegrupper målrettet byboerne. Som i alle Silvan-butikker er der mulighed for click & collect. Du kan samtidig finde varen på silvan.dk og se, hvilken hylde varen er placeret på ud fra et lokationsnummer, nemt og bekvemt. Dertil byder på butikkerne på et bredt serviceudbud som for eksempel kopiering af nøgler, opskæring af plader efter mål på butikkens savværk og afhentning af pakker (Silvan samarbejder med GLS, Dao, Bring, DHL, PostNord og UPS).

Kilde: Silvan

Du husker sikkert de smukke lokaler på Lille Torv 6, som stedet hvor du fik taget lyntests under corona.

Eller også mindes du stadig dengang, hvor H&M for flere år siden langede tøj over disken i den ikoniske bygning.

Langt om længe: Endelig er der nyt om ikoniske Aarhus-lokaler
Lille Torv 6. Arkivfoto: Colliers

Uanset, hvad dit forhold til ejendommen er, kan du glæde dig over, at den fra sommer ikke længere vil stå tom.

De over 500 kvadratmeter store butikslokaler får alt fra søm og skruer til papkasser, planter og en masse andet interiør på hylderne, men åbningsdatoen er endnu ikke meldt ud.

Den nye Silvan bliver nabo til Magasin og Paustian på Lille Torv.

Den historiske bygning, som butikken åbner i, har ifølge Aarhus Stadsarkiv været fredet siden 1996.

Del artikel

Andre læser også