Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Viser byens udvikling i mere end 100 år: Nyt spektakulært lysværk kommer til Aarhus

Lysværket City Gazing af kunstnergruppen VOUW er som at se op på en hel bys vejnet forvandling over tid. Billedet her stammer fra en opførsel af værket i Singapore.
Lysværket City Gazing af kunstnergruppen VOUW er som at se op på en hel bys vejnet forvandling over tid. Billedet her stammer fra en opførsel af værket i Singapore.

Et lyslevende højt svævende kort, der viser udviklingen i Aarhus gennem mere end 100 år.

Ved mørkets frembrud vil man under årets jubilæumsudgave af Festugen kunne opleve et helt usædvanligt stjernebillede over Bispetorv.

‘City Gazing Aarhus’ er navnet på dette monumentale lysværk, som er skabt af det prisvindende Amsterdam-baserede design studio VOUW. 

“Værket City Gazing er en poetisk afspejling af tid, historie og udvikling i Aarhus og spiller på den måde rigtig fint ind i Festugens 60-års jubilæum og i vores jubilæumstema ‘Aarhus Festuge – ingen alder,” fortæller Micha Schaarup, producent for Aarhus Festuge, i en pressemeddelelse.

Billedet på en by i forandring

Kunstnergruppen VOUW har tidligere præsenteret City Gazing i metropoler som Singapore, Amsterdam, Dubai og Sydney.

Til Aarhus-versionen af City Gazing har Den Gamle By bidraget med uvurderlig viden om Aarhus’ byplanlægning og historie.

Viser byens udvikling i mere end 100 år: Nyt spektakulært lysværk kommer til Aarhus
Her ses en opførsel af lysværket i Dubai.

VOUW har omsat denne viden til en sanselig og tankevækkende formidling af byens aftryk og foranderlige infrastruktur over tid, som ledsages af en specialkomponeret lydfortælling af den tyrkiske komponist Ertan Çetin.

“At bringe City Gazing til Aarhus føles som at komme hjem. Festugen lever i en by med et ry for åbne og varme mennesker – præcis det publikum, der vil standse op, kigge op og fejre ikke blot byens lysende aftryk, men også de menneskelige forbindelser, vi deler under det,” siger Justus Bruns fra VOUW.

Fakta om City Gazing Aarhus

  • City Gazing Aarhus kan opleves under Festugen på Bispetorvet i dagene 29.8.-7.9.2025
  • City Gazing Aarhus er tilgængelig hele døgnet, men lyset vil være tændt fra kl. 17 og frem til kl. 01 eller kl. 03 afhængigt af dagen. Nærmere information finder man her
  • Aarhus Festuge kan præsentere City Gazing takket være støtte fra: Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond og Købmand Herman Sallings Fond

Kilde: Aarhus Festuge

Dermed kan Festugegæsterne se frem til at opleve Aarhus’ historie fra et helt unikt perspektiv.

Aarhus Festuge 2025 finder sted i dagene 29. august -7. september.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.