Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Så er det nu: Nyt stort parkeringshus åbner i Aarhus

Foto499-1024x683

Sydhavnskvarteret i Aarhus er i rivende udvikling.

Og i dag den 1. september slog Sydhavnens nye store parkeringshus Kulhuset dørene op.

Parkeringshuset rummer 772 parkeringspladser og op mod 200 cykelparkeringspladser.

Afgørende for området

“Med den koncentration af både erhverv, kultur og uddannelse, vi samler i Sydhavnskvarteret, bliver parkeringshuset afgørende for områdets infrastruktur.

Samtidig skal bygningen via sin levende stuetage også bidrage til det liv og den dynamik, som kommer til at kendetegne Sydhavnskvarteret både i hverdagen og uden for kontortid,” fortalte salgs- og udviklingschef i A. Enggaard, Peter Thorsgaard, i en pressemeddelelse.

Erhvervslokaler er lejet ud til det visuelle bureau Chemnitz Chemnitz og GRÅK, der er en almennyttig forening under Aarhus Crossfit, som tilbyder sårbare unge og yngre voksne støtte gennem funktionel træning og fællesskabsopbyggende aktiviteter.

“Begge to passer rigtig godt ind i Sydhavnskvarterets DNA som en kreativ erhvervs- og kulturbydel, der samtidig skaber rum for, inddrager og tager hånd om borgere med brug for støtte,” lyder det videre fra Peter Thorsgaard.

Om det nye parkeringshus

Parkeringshuset bliver opført som to separate bygninger på hver sin side af Havnesporet.

Det får et trappeforløb med tilhørende terrasser udvendig på parkeringshuset, der forbinder den rekreative forbindelse på vestsiden af P-huset via en gangbro hen over Havnesporet til et fortsat trappeforløb på østsiden ned til Sydhavnsgade.

Denne forbindelse kobles på den kommende Kulbro på det gamle kulkranspor, der skal binde havneområdet sammen med midtbyen via en ny forbindelse over Spanien og videre til Frederiks Plads og Aarhus Hovedbanegård.

Facaden beklædes med rustrødt cortenstål, som med sit industrielle udtryk knytter sig til Sydhavnens historiske bebyggelse i røde tegl.

Kilde: A. Enggaard A/S

Opførelsen af parkeringshuset er sket på baggrund af et offentligt udbud fra Aarhus Kommune, hvor arealet og projektet blev solgt til A. Enggaard A/S, der sammen med PKA udvikler størstedelen af Sydhavnskvarteret.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.