Nytårsmenuer fra MellemRum: Vegetarmenu, almindelig menu og 3 vinmenuer
Igen i år laver Restaurant MellemRum nytårsmaden som takeaway. De er kendt for at tage vegetarerne alvorligt, og har gennem en del år lavet forrygende vegetarmad. Men ikke kun. Der er selvfølgelig også en menu med kød på.
Nemt at servere
Folkene hos MellemRum har fokus på at nytårsmenuen, naturligvis, skal være drønlækker og med smag i. Men den skal også være nem at færdiggøre, så værterne ikke skal bruge hele aftenen i køkkenet, men derimod hygge os med vores gæster. Derfor følger der en udførlig guide til, hvordan færdiggørelsen hjemme hos os selv foregår, samt en video, hvor man kan lade sig inspirere i forhold til anretningen.
Fire retter, som minimum
Som sædvanligt er det en 4-retters menu, de tilbyder med forret – mellemret – hovedret og dessert. Menuprisen er inklusiv friskbagt brød med kryddermayo, smør og hummus a la MellemRum. Igen i år tilbyder de også en vegetarmenu, selvfølgelig med 4 retter.
Hvis du vil have mere kul på din nytårsaften, så er det muligt at tilkøbe lækre hjemmelavede snacks, kransekage samt en vinmenu.
Tre forskellige vinmenuer at vælge mellem
Vinmenuerne kommer i tre variationer: 4 flasker (en flaske til hver ret), 6 flasker (en flaske til hver ret inkl. 2 flasker bobler) og luksusvinmenuen (4 af de lidt bedre flasker).
Nytårsmenu
Jomfruhummerbisque tilsmagt med safran hertil store rejer og jomfruhummerhaler samt porrer og gulerødder.
Rødbede-rimmet laks med råmarinerede rødbeder, purløgsolie og saltede mandler.
Steak af oksemørbrad med selleripuré, stegte kejserhatte i timian, syltede rødløg og rødvinssauce. Hertil knuste kartofler med kryddersmør.
Chokoladekage a la MellemRum serveret med lune blommer i portvin og appelsincreme.
Inkl. friskbagt brød med kryddermayo, smør med havsalt og hummus a la MellemRum.
Pris: 450 kroner
Vegetarmenu
Jordskokkesuppe tilsmagt med trøffel serveret med porrer, gulerødder og estragonolie.
Svampepaté med råmarinerede rødbeder, purløgsolie og saltede mandler.
Tempeh* marineret med soya, ingefær og lime serveret med selleripuré, stegte kejserhatte i timian, syltede rødløg og peberfrugtsauce. Hertil knuste kartofler med kryddersmør.
Chokoladekage a la MellemRum serveret med lune blommer i portvin og appelsincreme
Inkl. friskbagt brød med kryddermayo, smør med havsalt og hummus a la MellemRum.
Pris: 450 kroner
Luksus vinmenu
2015 Pouilly-Fuissé Les Crays, Dom. Sylvaine et Alain Normand, Bourgogne, Frankrig
2016 Vom Vulkan, Riesling Trocken, Schlossböckelheimer, Gut Hermannsberg, Nahe, Tyskland
2015 Il Bruciato, Bolgheri DOC, Tenuta Guado al Tasso Antinori, Toscana, Italien
2012 Reflets de Carbonnieu, Domaine de Carbonnieu, Sauternes, Bordeaux, Frankrig
Pris: 900 kroner
Vinmenu 1
Cava Brut Reserva, Segura Viudas, Spanien (til snacks)
2016 Chardonnay IGT, Tormaresca, Puglia, Italien
2017 Just Riesling, Trocken, Gut Hermannsberg, Nahe, Tyskland
2015 Achelo Cortona DOC Syrah, La Braccesca, Antinori, Toscana, Italien
10 Years Old Tawny Port, Churchill-Graham, Porto, Portugal
Cava Brut Reserva, Segura Viudas, Spanien (til kransekage)
Pris: 700 kroner
Vinmenu 2
2016 Chardonnay IGT, Tormaresca, Puglia, Italien
2017 Just Riesling, Trocken, Gut Hermannsberg, Nahe, Tyskland
2015 Achelo Cortona DOC Syrah, La Braccesca, Antinori, Toscana, Italien
10 Years Old Tawny Port, Churchill-Graham, Porto, Portugal
Pris: 500 kroner
Bestil din takeaway her