Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Respekt: Tre venner laver nytårsmiddag for byens hjemløse

Af anders@sommersangdigital.dk

December måned er for langt de fleste af os årets hyggeligste, et synonym med hjertevarme  i familiens favn og en overflod af gaver og god mad. Men for byens hjemløse er situationen ofte en helt anden. Her bliver både jul og nytår brugt på gaden, nøjagtig som alle andre dage på året. Det har 3 ildsjæle dog sat sig for at lave om på. I år skal deres nytårsaften nemlig bruges i selskab med op mod 60 hjemløse på døgn-varmestuen og Værestedet Kirkens Korshær på Nørre Allé 25 i Aarhus midtby.

 

De lokale restauranter støtter op

Mens deres venner sætter sit til et festligt og veldækket nytårsbord på søndag, så smøger Kiki Søren, Jesper Jørgensen og Marlene Hviid ærmerne op og agerer frivillige til Kirkens Korshærs nytårsarrangement. Udover at give de hjemløse en god oplevelse, så har de også sørget for at skaffe både drikkevarer, kransekage og festpynt venligt sponsoreret af henholdsvis Café Gemmestedet og Møllegården Alrø.

 

”Vi glæder os til en anderledes nytårsaften i velgørenhedens tegn. For os er det vigtigt, at gøre bare en lille forskel. Og så håber vi naturligvis også på, at vi kan inspirere andre til at støtte op om lignende projekter” – lyder det fra de 3 frivillige.

 

Del artikel

Andre læser også