Økologisk sovepude eller misbrug?

Jeg spiste økologisk, før det blev moderne. Først i 90’erne var jeg med i en indkøbsforening, hvor vi selv vejede mel, bønner og kikærter af, spiste figen-pålæg og selv slagtede dyrene. Dengang var der ikke mange økologiske varer i butikkerne. De store supermarkedskæder havde faktisk intet økologisk. Det var for flippet dengang. Sidenhen gik jeg mere efter de gode råvarer, og ikke efter om de var økologiske. Jeg må også indrømme, at der er rigtig mange råvarer, som ikke er økologiske, men smager fremragende, og bedre end tilsvarende økologiske. Nu er det dog ikke den debat, jeg vil ind i. Jeg spiser ude stort set hver eneste dag, så der går nogle gange måneder mellem, jeg selv laver mad.

Vi er frelste her!

Lang indledning. Det er faktisk et opråb, jeg vil komme med. Jeg er bange for, at økologiske råvarer er ved at blive misbrugt i en uhensigtsmæssig grad. Flere og flere markedsfører sig på økologi. Fair nok. Forleden dag var jeg ude at spise på en økologisk restaurant. De gjorde meget ud af at fortælle, hvor økologiske de var. Mellem 70 og 90% af råvarerne var økologiske. Det var fint nok, og det lød godt. Faktisk var det også spændende at høre deres historie og forhold til råvarerne. Vi var tre personer, som skulle teste restauranten den dag. To kvinder og en mand. Vi var, som altid meget åbne for, hvad betjening og køkken kunne byde på. Efter tjenerens fortælling, som faktisk var ret god, var vores forventninger ikke blevet mindre. Vi glædede os betydeligt mere, end da vi gik ind ad døren.

Vi har fattet, at det er økologisk!

Den ene i selskabet valgte en vegetarburger med en bønnebøf. Den skulle være godt krydret ifølge tjeneren. Den anden tog en sandwich, mens jeg selv tog en suppe og en varm ret. Alt var økologisk, det stod over alt på menukortet, og vi fik det at vide ret mange gange, så vi havde fattet det.

Smagen der blev væk

Men hold da op, det smagte dårligt. Sjældent har jeg været så skuffet. Jeg holdte lidt min mund, da jeg ville høre mine to gæsters meninger, inden jeg kom med min. Jeg kunne se på dem, at de var skuffede. Salaten var ikke frisk, vegetarburgeren var slatten, bønnebøffen uden smag, faktisk tæt på uspiselig. Sandwichen var med alt for meget humus i forhold til resten. Brødet alt for klæg. Råvarerne var visuelt tarvelige at se på. Det kunne vi måske leve med, hvis smagen havde siddet lige i skabet, men den ramte slet ikke noget skab. Dommen fra de to kvinder var dyb, dyb skuffelse. Begge går meget op i økologi. Den ene arbejder faktisk med det professionelt.

Man kan jo tale alt op, eller kan man?

Vi sad der og hang. Tjeneren kom ned og sagde, ” Smager det godt? Kan I smage de gode økologiske råvarer?” Nej, det kunne vi så ikke, overhovedet ikke. De blev helt væk i dårlig tilberedning. Vi konfronterede hende med vores kritik. Hun var uforstående, helt og aldeles, da hun mente, maden smagte vanvittig godt. Ja, det var hendes egne ord. Konklusionen var, at vi ikke havde samme smag. Vi betalte og gik videre til en andet restaurant, vi kendte. Billigt var det ikke, men økologisk, det var det. Jeg fik helt ondt af den søde tjener. Hun troede på, at de gode økologiske råvarer var nok, eller så var hun en formidabel skuespiller. Efterfølgende talte vi om, hvor mange gange den søde tjener havde brugt ordet økologisk. Vi var ikke enige, men ingen bud var under 15 gange, men om det var 20 eller 25, var vi ikke enige om. Tænkevækkede at man behøver at sige ordet så mange gange.

Økologisk misbrug?

Jeg er oprigtig bange for, at begrebet ”økologisk” er ved at blive misbrugt. Hvis ikke direkte misbrugt, så ofte brugt i en uheldig situation. Jeg synes, man skal passe meget på med at sætte lighedstegn mellem økologisk og god smag. De to ting hænger ikke sammen. Vi, som forbrugere, tror jo efterhånden på, at økologiske råvarer smager bedre. Det gør de også ret ofte, indrømmet. Men hvis der ikke er en god kok, som kan lave mad, så er det jo underordnet hvilke fine og dyre råvarer, der er i maden.

La nu vær’

Økologi er kommet for at blive. Dyrevelfærd og trivsel kan ingen sidde overhørig. Det skal tages alvorligt. Den diskussion kan vi godt tage, men ikke lige nu. Det er jo smag, vi bedømmer og anmelder. Så derfor er vi også bekymret for, at alt for mange misbruger ordet for at tjene usle mammon. Det er ikke i orden!   Som jeg har sagt før, ”Det er ikke noget problem at sælge hønsesalat, hvis der bare er høns i”. Det er ligesom om, flere spisesteder har lært den sætning. Bare der er økologi i maden, så sælger den sig selv. Nej, Granberg, den går ikke. Så lette er vi forbrugere heller ikke at narre. Det giver bagslag og oven i det, så nedgraderer den de økologiske råvarer, hvilket går ud over dem, som både er økologiske og kan lave mad. Vi tre skal i hvertfald ikke have de samme råvarer, som vi fik forleden dag. De var sgu for tarvelige.   PS: Det bedste ved besøget var, at vi hver fik to klassiske Thypilsnere. De fejlede ikke noget og var gode kolde. De kan anbefales, men maden kan desværre ikke. Læs del 2 her: