Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Økologiske og bæredygtige burgere – The Burger Shack åbner i Frederiksgade

Af anders@sommersangdigital.dk

Lige om lidt åbnes dørene for et nyt og rustikt spisested i Aarhus, der byder på økologisk, bæredygtig smag. Ejerne siger selv, af maden bliver i topklasse. Spændende at se om det passer.

 

Fra den 19. februar kan du spise din fastfood i en ny burgerbar. Og endda med god samvittighed. Bestiller du en burger på The Burger Shack i Frederiksgade, vil det nemlig være økologiske grøntsager og bøffer fra glade køer, du får serveret. Alt sammen fra lokalt landbrug.

 

En prisvenlig burger

The Burger Shack åbner for første gang dørene for sultne gæster den 19. februar klokken 10.00 Her får du muligheden for at nyde en saftig cheeseburger, fried chicken, milkshakes eller en kold Budweiser i rustikke omgivelser. Er tømmermændene på besøg, kan maden tages med hjem under dynen. Hele den første uge disker The Burger Shack op med et uimodståeligt åbningstilbud, hvor du kan få både burger, Shack fries og sodavand for bare 50 kroner.

 

REFOOD mærket

God smag med god samvittighed The Burger Shack er REFOOD mærket. Certificeringen betyder, at stedet aktivt går ind i kampen mod madspild. Derfor er fokus på miljøet, genanvendelse af madaffald og bæredygtighed på menuen, når du bestiller din burger i Frederiksgade. Alt kød nøje udvalgt og kommer fra gårde, hvor køerne lever frit

 

Prisvindende kød

Faktisk er vores kød smagsvinder i 2015, fortæller medejer Philip Kejser. Han fortsætter, ”Vi så et hul i markedet. Der er ikke andre burgersteder i Aarhus, der gør nok for bæredygtigheden. Vi er gået til den for at finde de helt rigtige råvarer. Så ikke nok med, at maden smager godt, så er det også godt for miljøet”. På The Burger Shack går de nemlig ikke på kompromis med miljøet.

The Burger Shack i Aarhus_

Spændende team

Et farverigt team Teamet bag The Burger Shack består af Philip Kejser, Qasem Ziar og de to kokke Robert Nørgaard og Jacob Thorup Sørensen. Robert Nørgaard har blandt andet været kok på Carlton i Latinerkvarteret, og Jacob Thorup Sørensen har arbejdet som souschef på restauranter verden over, senest i Australien. Teamet ser frem til starten på et spændende projekt i kampen for et grønnere Danmark og håber, at konceptet i fremtiden vil sprede sig til andre byer rundt om i landet.

 

The Burger Shack

Frederiksgade 39
8000 Aarhus C
Telefon: 31 45 61 35
E-­mail:  Info@theburgershack.dk

 

Del artikel

Andre læser også