Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Øl og god stemning: Bryggeri afholder hyggeligt event

Billede-1

“I en tid, hvor nyhederne kan føles tunge, vil vi gerne minde folk om, at det også er vigtigt at give sig selv lov til at slappe af, grine og skåle med hinanden. Øl & Hygge er vores bud på at bruge en eftermiddag på noget så banalt – og vigtigt – som at hygge sig.”

Ordene er Niels Buchwalds, indehaver af Aarhus Bryghus i anledning af, at bryggeriet Lørdag d. 26. april endnu engang slår dørene op til Øl & Hygge – en hel dag dedikeret til specialøl, smagsoplevelser og fællesskab.

Fra kl. 11 til 17 kan du lægge hverdagens travlhed på hylden og i stedet dykke ned i øllets verden sammen med både lokale og landsdækkende mikrobryggerier. På programmet er alt fra sprøde pilsnere og humlede IPA’er til mørke stouts og kreative nyheder på fad.

Over 13 bryggerier – bl.a. Amager Bryghus, Bad Seed Brewing, GAMMA og Syndikatet – står klar med smagsprøver og gode historier, og du kan også møde Black Coffee Roasters og Brænderiet Enghaven, hvis du trænger til lidt andet end øl.

Der bliver sørget godt for både sultne og søde tænder med mad fra Møllers Gastronomi og desserter fra Nicolai Chokolade.

Sådan fungerer Øl & Hygge

Som gæst får man udleveret et smageglas ved entréen, som koster 90 kr., og derefter kan man besøge de forskellige stande, hvor en smagsprøve vil koste 10 kr. Husk masser af mønter!

Aarhus Bryghus har også lavet et forsalg på deres hjemmeside, hvor der kan spares penge, da man får entré samt 3 smagsprøver til 90 kr.

Dørene åbner kl. 11, og der hygges og skåles til kl. 17.

Så sænk skuldrene, få skænket en øl og nyd nærvær og humle i forårssolen. Billetter kan bookes via Aarhus Bryghus’ hjemmeside her.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.