Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Østbanetorvet: Den nye ejer hos Pita & Burger Bar er klar med nye retter

Af Line Ingwar Karlsen

Kender du Steen fra Østbanetorvets madbar? Hvis ikke, så er du gået glip af en livsglad mand, som brænder for det, han laver. For en tre måneders tid siden overtog han den lille og hyggelige Pita & Burger Bar. De tidligere ejere var vist gået lidt kold i konceptet, og de ville gerne sælge. Steen Pedersen slog til. Han havde en vision med stedet.

 

Alt er hjemmelavet

De nye ejere, altså Steen og konen, er kommet godt fra start. De åbnede efter sommerferien 2018. De kendte godt stedet, og ville gerne skille sig ud. Målet var at højne kvaliteten, og lave alt maden selv. Det gjorde de tidligere ejere ikke. De beholdte nogle af de retter, som fungerede, og som de faste kunder satte pris på, men de gik også i gang med at lave deres egne retter. Nu er Steen Pedersen ikke opvokset med libanesisk mad. Men han ved godt, hvordan god mad skal smage, og har lavet mad det meste af sit liv. Han har allieret sig med to tyrkiske kvinder, som også er i køkkenet. Alt kød er flammegrillet, og der er styr på tiderne, hvilket er afgørende for hakket kød. Brødet er hjemmebagt, og dressingerne er hjemmelavet.

 

Brød uden majsmel og chiafrø

Alting med måde er efter min opfattelse en god leveregel. Aarhus har jo oplevet en eksplosiv vækst af pita-joints de senere år. Byen er på over 25 forskellige pita-forretninger. Langt de fleste laver deres pitabrød med majsmel og chiafrø. Flere af dem er hårde og knækker for et godt ord. Det har taget overhånd efter min mening, selvom jeg medgiver, de “kan” smage fremragende. Men hos Pita & Burger Bar laver de deres brød på ren hvedemel. Det smager ganske enkelt fremragende, og for os som godt tør stå ved, at vi elsker lyst hvedemel, så er der julelys i øjnene. Det skal også siges, at der er fuldkornsbrød.

 

Østbanetorvet: Den nye ejer hos Pita & Burger Bar er klar med nye retter

Tyrkisk kafta

Kafta ruller liggende på salat af romainesalat, babyspinat, rød og grøn peberfrugt, hummus og dertil fritter med estragonsalt, hjemmelavet chilimayo og  tzatziki samt brød er det sidstankomne på menukort, samt en salsaburger. Kafta er hakket kalve/oksekød blandet med persille, løg og mellemøstlige krydderier, der er  flammegrillet. Ikke gennemtæsket, men så den er saftig indeni. Du skal bare fortælle, hvordan du vil have den stegt. Prisen er 90 kroner for en menu med fritter, salat og valgfri drikke.

Østbanetorvet: Den nye ejer hos Pita & Burger Bar er klar med nye retter

Sætter en ære i at have glade kunder

Værten er der hele tiden, og brænder for at vise, at god mad laves fra bunden. Du modtages med et smil og en snak. Der er styr på tingene, og hvis du sige din bøf skal grilles medium, ja så er den medium. Maden var god – og bedre end jeg forventede. Der var i hvert fald gang i baren, da vi var forbi en mandag aften til lidt mad.

Østbanetorvet: Den nye ejer hos Pita & Burger Bar er klar med nye retter
Salsa-burger

 

Pita & Burger Bar

Østbanetorvet 3
8000 Aarhus C
Telefon: +45 86 19 60 50
Website

 

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.